onsdag den 5. november 2014

Store lømler

Sneen har været her et par uger og vi har været på de første to slædeture. Det er spændende hvordan hvalpene fra sidste år vil klare strabadserne - Timo og Mattis. De var med på et par ture i slutningen af sidste sæson, men det gik ikke alt for godt - slet ikke for Timo. Han var for bange og trak nogen gange baglæns eller blev slæbt mere eller mindre ved siden af slæden! I år har jeg så prøvet at tage Mattis med på de to første ture og det gik rimeligt. I første omgang er det bare ud af grusvejen (som er snebelagt) ca. 4 km til der hvor vejen ender. Så vender man om og kører samme vej tilbage. De nye hvalpe - Dalma og Bruno er selvfølgelig endnu ikke gamle nok til at komme med. Det må vente til slutningen af denne vintersæson. Det viser sig nu at Sini er med hvalpe igen (det er moderen til sidste års hvalpe) - ja det er også i hundeverdenen svært at undgå uønskede graviditeter! Også her er det Handy (førerhunden) som er faderen.
Kathryn er i Danmark på kursus og ventes hjem i næste uge. Hun har medbragt det gode kamera, så her kun nogle billeder der er et par uger gamle. Læg mærke til Dalmas halestump og se hvordan deres hoveder nu har fået rigtig "hundefacon" i forhold til det lille billede til venstre på bloggen.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar