lørdag den 22. november 2014

Hund og hund imellem

Nu har de sidst tilkomne hvalpe (fra fredag d. 7. november) fået øjne og moderen Sini accepterer at vi tager dem ud og kæler lidt med dem. Ellers har hun været meget omhyggelig med at passe på dem og dække med hovedet, når vi forsøgte at række ind efter dem i hundehuset. De trives godt og hun er en god mor. Det var også Sini som var mor til sidste års kuld med de nu voksne Mattis og Timo. De andre to fra august er sjove og legesyge - dem får I også billeder af nedenfor. Slædeturen i dag var med Nikolaj, Kathryn og mig, men starten var noget uheldig. Da vi kun manglede at sætte en enkelt hund for slæden, fik de revet det tov over, som holder slæden fast inden afgang. Afsted i fuld fart uden en sjæl på slæden! Ned af vejen og først 500 m nede, fik en behjertet ingeniørstuderende hoppet op på bremsen og standset slæden. Han fik så en kammerat til at køre på snescooter op efter os en af gangen og så kunne vi endelig komme ordentligt afsted. Vandsøen er tilfrosset nu og det er en dejlig lang tur over en jævn og horisontal flade. Videre ind ovenpå den (næsten) tilfrosne elv. Nikolaj fik en våd sok desværre! Efter 45 min. vendte vi slæden, efter med besvær at have skaglet ud, idet Mattis og Timo endnu ikke rigtig fatter at de skal lægge sig ned og i det hele taget forholde sig i ro, mens vi udreder skaglerne.







Dalma er meget legesyg

Bruno er lidt mere forvirret men vil også gerne være med


Hvor dejligt at blive nusset lidt på mavsen

..... men man kan jo også søge selskab hos far og mor
Jeg kan jo bare løbe væk når jeg ikke gider mere - de er heldigvis i kæde


Sini er ikke helt rolig før hvalpene er tilbage i hundehuset

Ingen kommentarer:

Send en kommentar