Grønlands Venedig

I sidste uge (torsdag til lørdag) var vi en tur via Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) til Maniitsoq (Sukkertoppen). Programmet var trylleforestillinger og foredrag på efterskolen i Maniitsoq om Børn i Afrika. Flyvetur ud og sejltur hjem.
Der blev tid til en tur ud til havnen i Kangerlussuaq, der ligger ca. 15 km. uden for byen og lufthavnen. De store skibe sejler ind i Sdr. Strømfjord (der er ca. 170 km lang - dvs. lige så langt som der er fra Århus til Skagen i fugleflugtslinje!), men kan ikke lægge til kaj ved havnen p.gr.a. lavt vand og en masse sand. Man har vedtaget at bygge en ny og bedre havn inden længe.

Den lille primitive havn hvor pontoner er nødvendige

Udsigt fra havnen og ud gennem Sdr. Strømfjord. Der er 170 km ud til kysten!

 Fredag formiddag var der trylleforestilling i børnehaven og fritidsklubben:

Børn fra fritidsklubben

.. og bagefter fra børnehaven

Charmetrold (altså drengen - ikke kaninen!)

Fredag fløj vi så til Maniitsoq, men landede først ved 16-tiden. Nogle har døbt Maniitsoq "Grønlands Venedig", fordi der er en del små  broer og meget vand i byen. Maniitsoq betyder egentlig "det ujævne", og det får man god fornemmelse for i byen. Dels er der mange bakker og sågar en tunnel i byen og dels er det omgivende fjeldterræn karakteristisk med sine sukkertop-lignende bjerge. Desværre var det ikke så strålende solskin, så I må nøjes med gråvejrsbilleder.

Byens vartegn - det specielle fyrtårn

En af de hyggelige broer

Tunnelen som forbinder de to dele af byen

Byggeri tæt op af fjeldsiden

De karakteristiske bjerge i baggrunden

Den gamle kirke

Efterskolen med plads til ca. 75 elever (og fyldt op i øjeblikket)

Café Pølsemik - desværre lukket da vi var der!

Efterskolens elever kommer fra hele Grønland - også fra østkysten. De var meget lydhøre (med forstanderen som tolk) omkring beretningerne fra Uganda. Ved trylleforestillingen bagefter blev der filmet og fotograferet med mobilerne til den store guldmedalje:

Måske ender jeg på youtube?

Seljturen hjem nordpå om lørdagen var desværre også i gråvejr. Den tog 10½ time og undervejs ankrede vi op ved Kangaamiut (Gl. Sukkertoppen) lige nord for Evighedsfjorden. For jer der har læst om "Profeterne i Evighedsfjorden": det var her at hovedpersonen Morten opholdt sig det meste af tiden i Grønland. Her er i øvrigt et link til den artikel af Mads Lidegaard, som ligger til grund for historien om Habakuk og Maria Magdalene i Evighedsfjorden. 

For at få passagerer af og på skibet ved Kangaamiut, må en lille motorbåd sænkes i vandet og folk og bagage transporteres frem og tilbage.

Kangaamiut - Gl. Sukkertoppen, set fra skibet og ind mod havnen

Passagerer til byen må over i motorbåden. To gange måtte båden frem og tilbage.

Efter brug og før afgang hejses den tilbage på dækket igen

Solen kom frem bag skydækket lige før solnedgang og hjemkomsten til Sisimiut lørdag aften kl. 18.30. Se til sidst byen i solnedgangens skær:

Hjemme igen. Sneen i byen er smeltet i mellemtiden.

Solnedgang over Møllers Ø.