Når drenge leger ....

Så er det en uges tid siden Lucie og Christoffer tog hjem og vi venter først gæster igen til september, hvor Rosemary (Kathryns mor) og en veninde tager turen til Grønland. Det klarer hun nemt med sine 86 år  - det kan da ikke være værre end de 4 ture til Uganda hun efterhånden har været med på!

Christoffer havde et smart lille kamera som kunne sættes fast til scooterhjelmen da vi sidste torsdag var ude og lege i sneen sammen med Jakob. Først en lille stump film i gråvejr hvor jeg kører rundt på et forholdsvis fladt område, men hvor det er svært at se konturerne af sneen og sne-fanerne (det havde sneet kraftigt natten før). Se resultatet til sidst i filmen, hvor jeg bliver noget overrasket over at flyve et par meter inden den bratte landing.

Resultater var at kameraet ”faldt ned” og desværre i den næste times tid kun optog mine hænder på styret! Til sidst opdagede vi dog fejlen og fik rettet op på det igen. Næste film er klippet sammen af hjemkørslen mod byen, hvor det er Christoffer der sidder ved rattet og jeg bagpå. Nu i solskin og med smuk udsigt. Det er Jakob der kører foran og laver sløjfer!

Med til historien om besøget fra Danmark, hører også et par andre ting. Først et billede de tog i flyet på vej fra Sdr. Strømfjord og til Sisimiut. Sådan kan man opdele et fly så der er plads til både passagerer og gods!

På vej ud havde de et stop i Sdr. Strømfjord (Kangerlussuaq) og fik lejlighed til at se museet. Christoffers farfar H.C. Halken, var nemlig i næsten 16 år (i tre perioder mellem 1954 og 1982) udstationeret som dansk forbindelsesofficer på den amerikanske base. Som eneste danske befalingsmand havde han mange pligter – bl.a. var han tildelt politimyndigheden og skulle selvfølgelig også modtage alle de officielle gæster og honoratiores fra både Danmark og USA. Her et billede af den flotte mand bag skrivebordet og nedenunder modtager han Ingrid og Frederik IX (han står mellem dem). Museet havde egentlig lukket nu, men Christoffers farmor havde gjort benarbejdet så de alligevel kunne få en rundvisning.

Så er der lige de sidste billeder fra vores slædetur, hvor Lucie sidder mageligt henslængt på slæden. Op ad bakke kan det være lidt drøjt når man er nødt til at stå af slæden for at hjælpe hundene lidt (hvad det andet billede tydeligt viser!).

Slutningen af påskeferien bød bl.a. på en tur til Førstefjorden hvor vi forsøgte isfiskeri igen.  Jesper var på slæde med et par nytilkomne (lægen Mai som er ny på sygehuset og hendes mand Lars). Jeg kørte på scooter og måtte en tur helt til Ll. Narsaq for at låne de to istukker som jeg vidste stod ved huset (fra vi var der sidst). Ll. Narsaq ligger ved den anden fjord Amerdloq (hvor vi fangede så mange torsk). Det sjove er at isen nu helt er forsvundet i denne fjord hvor vi 3 uger før stod og fiskede et stykke ude. Det er ikke varme der har gjort det, men vind og strømforhold. På en enkelt nat brød isen op i store flager og begav sig ud i havet (hvor vi fra vore vinduer kunne se denne kæmpe ø af isstykker på vej ud). Billedet her viser Amerdloq ned mod Ll. Narsaq, netop der hvor vi isfiskede i slutningen af marts.

Den næste filmstump viser hvor dybt vi skulle hakke ned i isen 2. påskedag og til sidst hvordan det ser ud når man kommer igennem isen. Vi fangede desværre intet.

Så trækkes der..... men desværre ikke torsk i land!

Lars og Mai foran hytten i bunden af Førstefjorden

Jespers slæde med den magelige skumgummimadras under rensdyrskindene

De sidste billeder er fra i går: det lidt lunere vejr gør at man nu kan lave snemænd (det flotte eksemplar er lavet af Amy – naboens datter). Solnedgangsbilleder er fra i går aftes lidt før kl. 10. Nu i aften går solen ned præcis 22.00.

Hvorfra grenene er skaffet er et mysterium!

..... og så lige til sidst: kender du nedenstående vejskilt fra Danmark? Der er et par steder i byen hvor scooter- og slædespor krydser bilvejene. Så skal bilerne helst holde tilbage - det kan være svært at standse en hundeslæde på stedet!

I baggrunden ses i øvrigt byens vandværk, hvor min onkel Elmer Dam arbejdede og var bestyrer i mange år.