Mit ACR - Arctic Circle Race

Sjældent har jeg sovet så godt og længe som i nat. Nu er kroppen delvist restitueret og smerterne i alle muskler og led er næsten væk igen!
Det blev til 108,6 km på langrend i fjeldene over tre dage. Første dag i gråvejr, snevejr og med meget dårligt sigt fremad. For alle - også de professionelle - var denne dag meget hård. Lørdag og søndag til gengæld med højt flot solskin og smuk udsigt til alle sider. Men dette betød også koldere vejr - nemlig i går søndag ned til -25 grader fra morgenstunden hvor vi blev sendt afsted kl. 9.00.

Jeg var fra begyndelsen meget optimistisk (dumdristig?) og havde satset på at kunne løbe de 160 km (den længste distance), selv om jeg stort set ikke havde trænet for alvor. Højst en dag med 25 km i fint vejr var det blevet til et par uger forinden. "Så kan jeg vel også klare lidt mere end det dobbelte når jeg har hele dagen" var tanken. Meeee.....n..... Fredag kom jeg fint fra start og styrtede ikke på "tøsebakken" som vi først skulle ned af inde ved byens "arena" hvor tilskuerne stod i hobetal og flere af mine elever råbte "kom så Karsten, Karsten, Karsten...". Meget sødt af dem.

Udsigt mod fjorden Amerdloq efter 30 km. Her er det klaret lidt op.

Ca. for hver 10 km var der så en drikkepost med varm saft, energidrik, chokolade og brød. Og ikke mindst opmuntring! "Det går da fint!", "Du skal nok klare det!" osv. Simpelthen fantastisk med hele den organisering og det humør hjælperne var i og hele tiden undervejs heppede, klappede og kom med opmuntrende tilråb.
Da jeg ud på dagen havde løbet lidt over 43 km nåede man lejren for en kort visit (drikkepost). Men nu var jeg både fysisk og psykisk ikke i stand til at fortsætte den sidste runde i "labyrinten" med de sidste 14,3 km. Klokken var 17.30 og de der ankom lidt efter mig fik simpelthen ikke lov til at løbe videre - man skulle nemlig være i mål senest kl. 20 for ikke at blive diskvalificeret. Jeg måtte altså indse at de 160 km var for stort et mål og meddelte at jeg skiftede til 100 km (den korte distance).

En af drikkeposterne.

Lejren (eller campen som den bliver kaldt på godt dansk!) var hyggelig. To store lange telte havde varme og i det ene spiste man og i det andet kunne man hænge tøj til tørre og få massage nede i den ene ende (altså enden af teltet - ikke kroppen!!). 10 massører stod klar og alle deltagere havde ret til 10 min. massage hver dag. Jeg fik en god omgang til skuldrene som var dem der drillede mest. Her et par billeder fra campen:

Teltlejren - tomandstelte de fleste af dem.

Det store spisetelt til venstre.

Har du set en slæde så stor? Containerstørrelse til at transportere al bagagen.

Så er der gang i massagen!

Kollega Louise havde fødselsdag og medbragte selvfølgelig ingredienser til lagkage!

Lejren set på afstand

Natten tilbragtes i telt sammen med Jakob. Soveposen var lånt på skolen og kunne godt klare de mange minusgrader, men man er jo nødt til at have lidt luft foroven og her var kulden som en mur mod hovedbunden. Anden nat sikrede jeg mig med elefanthue, men det blev for varmt i længden. Så alt i alt får man ikke sovet så godt fordi man skifter mellem at have det for varmt og mangle luft, for derefter at fryse og pakke sig sammen igen.

Jakob på plads i teltet.

Om morgenen rimfrost på oversiden af soveposen (Jakob ligger stadig i den).

En sjov observering i kulden: alle kender problemet med kondens hvis man sover i et telt uden ordentlig udluftning - det giver våd teltdug og det drypper om morgenen. I så stor frost som vi havde her, var kondensen blevet til sne på indersiden af teltdugen og når man bevægede sig om morgenen dryssede sneen ned på alting!

Lørdag var en fin dag med kun 32,3 km at tilbagelægge. Først en 10,5 km sløjfe op over lejren (billedet med teksten "Lejren set på afstand" er taget her). Derefter ned af "morderbakken" mod Førstefjorden og så 5 km ud over den på flad is, lidt ind i landet og retur over fjorden. De sidste 4 km op ad "morderbakken" tilbage til lejren var hårde. Skiene af og så opad på gåben med skiene på nakken.

Så var der servering af grønlandsk mad fra hundeslæde og lidt underholdning om eftermiddagen.

Ægte bjørneskindsbukser - dog hundeskind hos den ene slædefører.

En lille dreng i bjørneskind!

Især de kæmpe krabbeklør i køleboksene faldt i min smag!

Søndag afsted allerede kl. 9, med 33,1 km forud. I skygge de første par timer og det er altså koldt når temperaturen kun er minus 25 grader! Men det gik og humøret er jo bedre når man kan skimte slutningen i det fjerne. Biledet her er taget samme sted som det første foroven - nu i solskin.

Højt humør efter de første 13-14 km.

Endelig kom målet i sigte. Byen kan ses inde fra dalen selv 15 km fra mål. Heldigvis var der ingen store uheld eller ulykker undervejs - hverken for mig eller andre.

Målstregen lige foran!

Så er det klaret. Kathryns halstørklæde af moskus-uld var guld værd!

Polarforskeren fra Island er kommet i mål!! Og 160 km!! Jakob havde ikke løbet langrend før for et par måneder siden hvor skiene blev købt her i byen. Læg mærke til den fine tekst som Soley havde klar til ham i målet.

Også Steffen og en kammerat er i mål - de har allerede skiftet til festtøjet!

Ved målstregen ventede Kathryn og hjemme var der dejlig lasagne til middag!

Alt i alt brugte jeg 17 timer og 41 minutter på at løbe de 108,6 km. Et gennemsnit på næsten 10 min pr. kilometer - ikke så imponerende. Vinderen Martin Møller fra Grønland løb 160 km på samlet tid 10 timer og 39 min (det er 4 min pr. kilometer!!). Hvis jeg skal løbe næste år må jeg hellere få trænet lidt mere og øve mig i at smøre skiene med den rigtige "glider" med strygejern og alt det fine! 

Men en dejlig oplevelse har det været - ikke mindst stemningen og kammeratskabet i lejren med folk fra mange nationer (heriblandt guldvinderen Anastasiya Kuzmina fra kvindernes ski-skytte disciplin ved vinterolympiaden for nylig - hun kom på andenpladsen og var ikke opmærksom på at man skulle løbe "classical" dvs. man måtte ikke skøjte - det kan være hun med fordel kan vende tilbage med sit gevær i rensdyr-jagtsæsonen!!).

Og til sidst en stor ros til arrangørerne. Fantastisk logistik må der til for at bringe folk og varme drikke rundt i terrænet. Telte skal slås op og pakkes sammen. Snescootere i hobetal skal være klar til at patruljere og passe på folk. Bagage skal transporteres til og fra lejren. Hundeslæder, snescootere og skiløbere skal holdes adskilt for at undgå ulykker og ved alle "vejkryds" skal der være vagter, osv osv.

Nu er der kun festmiddagen i aften at glæde sig til!! Men først et lille matematik-møde på skolen om en times tid.