Når drenge leger ....

Så er det en uges tid siden Lucie og Christoffer tog hjem og vi venter først gæster igen til september, hvor Rosemary (Kathryns mor) og en veninde tager turen til Grønland. Det klarer hun nemt med sine 86 år  - det kan da ikke være værre end de 4 ture til Uganda hun efterhånden har været med på!

Christoffer havde et smart lille kamera som kunne sættes fast til scooterhjelmen da vi sidste torsdag var ude og lege i sneen sammen med Jakob. Først en lille stump film i gråvejr hvor jeg kører rundt på et forholdsvis fladt område, men hvor det er svært at se konturerne af sneen og sne-fanerne (det havde sneet kraftigt natten før). Se resultatet til sidst i filmen, hvor jeg bliver noget overrasket over at flyve et par meter inden den bratte landing.

Resultater var at kameraet ”faldt ned” og desværre i den næste times tid kun optog mine hænder på styret! Til sidst opdagede vi dog fejlen og fik rettet op på det igen. Næste film er klippet sammen af hjemkørslen mod byen, hvor det er Christoffer der sidder ved rattet og jeg bagpå. Nu i solskin og med smuk udsigt. Det er Jakob der kører foran og laver sløjfer!

Med til historien om besøget fra Danmark, hører også et par andre ting. Først et billede de tog i flyet på vej fra Sdr. Strømfjord og til Sisimiut. Sådan kan man opdele et fly så der er plads til både passagerer og gods!

På vej ud havde de et stop i Sdr. Strømfjord (Kangerlussuaq) og fik lejlighed til at se museet. Christoffers farfar H.C. Halken, var nemlig i næsten 16 år (i tre perioder mellem 1954 og 1982) udstationeret som dansk forbindelsesofficer på den amerikanske base. Som eneste danske befalingsmand havde han mange pligter – bl.a. var han tildelt politimyndigheden og skulle selvfølgelig også modtage alle de officielle gæster og honoratiores fra både Danmark og USA. Her et billede af den flotte mand bag skrivebordet og nedenunder modtager han Ingrid og Frederik IX (han står mellem dem). Museet havde egentlig lukket nu, men Christoffers farmor havde gjort benarbejdet så de alligevel kunne få en rundvisning.

Så er der lige de sidste billeder fra vores slædetur, hvor Lucie sidder mageligt henslængt på slæden. Op ad bakke kan det være lidt drøjt når man er nødt til at stå af slæden for at hjælpe hundene lidt (hvad det andet billede tydeligt viser!).

Slutningen af påskeferien bød bl.a. på en tur til Førstefjorden hvor vi forsøgte isfiskeri igen.  Jesper var på slæde med et par nytilkomne (lægen Mai som er ny på sygehuset og hendes mand Lars). Jeg kørte på scooter og måtte en tur helt til Ll. Narsaq for at låne de to istukker som jeg vidste stod ved huset (fra vi var der sidst). Ll. Narsaq ligger ved den anden fjord Amerdloq (hvor vi fangede så mange torsk). Det sjove er at isen nu helt er forsvundet i denne fjord hvor vi 3 uger før stod og fiskede et stykke ude. Det er ikke varme der har gjort det, men vind og strømforhold. På en enkelt nat brød isen op i store flager og begav sig ud i havet (hvor vi fra vore vinduer kunne se denne kæmpe ø af isstykker på vej ud). Billedet her viser Amerdloq ned mod Ll. Narsaq, netop der hvor vi isfiskede i slutningen af marts.

Den næste filmstump viser hvor dybt vi skulle hakke ned i isen 2. påskedag og til sidst hvordan det ser ud når man kommer igennem isen. Vi fangede desværre intet.

Så trækkes der..... men desværre ikke torsk i land!

Lars og Mai foran hytten i bunden af Førstefjorden

Jespers slæde med den magelige skumgummimadras under rensdyrskindene

De sidste billeder er fra i går: det lidt lunere vejr gør at man nu kan lave snemænd (det flotte eksemplar er lavet af Amy – naboens datter). Solnedgangsbilleder er fra i går aftes lidt før kl. 10. Nu i aften går solen ned præcis 22.00.

Hvorfra grenene er skaffet er et mysterium!

..... og så lige til sidst: kender du nedenstående vejskilt fra Danmark? Der er et par steder i byen hvor scooter- og slædespor krydser bilvejene. Så skal bilerne helst holde tilbage - det kan være svært at standse en hundeslæde på stedet!

I baggrunden ses i øvrigt byens vandværk, hvor min onkel Elmer Dam arbejdede og var bestyrer i mange år.

Lækkerier og andet godt

Lucie og Christoffer var heldige at komme med til ægte grønlandsk kaffemik i lørdags! I skal lige se nogle flotte fotos Christoffer fik taget af kagebordet - så kan tænderne løbe lidt i vand og måske kan billederne give inspiration til påskedagenes sysler i køkkenet! Anledningen var en 13-års fødselsdag (datter af en af Kathryns kolleger).

Hvad mener I f.eks. om en "Ferrero Rocher - kage": mandelbund og ovenpå en creme af knuste Ferrero-Rocher kugler blandet op i flødeskum sammen med noget Nutella! Som pynt kan man så anbringe et antal halve kugler.

Men gæsterne har selvfølgelig også været fysisk aktive - både på slæde og snescooter:

Nu med 9 hunde - Mattis er med for anden gang.

I lørdags var der slædevæddeløb for børn i flere aldersklasser. De yngste (0-5 år) måtte højst (!!) have én hund for slæden. De løb kun ca 100 meter og forældrene var lige bagved:

Disse tvillinger opdagede vist slet ikke at de kom med i et væddeløb!

Drengen ser helt proff ud!

Så er vi klar til start!

Vinterhvalpe er her også. Imponerende at tæver kan føde og give die i 25 graders frost! Og vel at mærke at hvalpene overlever!

Christoffer er ombejlet!

Vi havde også en gevaldig storm natten mellem lørdag og søndag. Det gode ved stormen var at den blæste så meget sne VÆK at vi genfandt det dynebetræk som var blæst væk fra tørresnoren i en november-storm!

Dynebetrækket dukkede op da sneen blæste væk igen.

Isfiskeri og "hvalpe klar"

Selv om det snart er et par uger siden skal I have lidt billeder fra første slædetur med bagage og overnatning i en af de offentlige hytter ved Ll. Narsaq og fjorden Amersloq. Vi var fire hundespand på tur og "camperede" ved hytten. Man medbringer en såkaldt rejsekæde som hundene sættes fast i. Det er en lang kæde med sidekæder og karabinhager. Den ene ende af kæden fastgøres ved en stolpe eller lignende og den anden ende af kæden sidder fast i et brædt som graves ned i sneen. Så skulle hundene være fastspændt hele natten om alt går vel.

Vores hunde i venteposition. Fodrer de os mon snart??

Tamaras smukke hunde i mere afslappet venteposition.

Efter ankomsten gik vi straks i gang med fiskeriet på isen. Med en istuk hakkes hul i den ca. 20 cm tykke is på fjorden og så går det løs. En line med 6 store kroge smed jeg i - ingen madding. Få minutter efter mærker man et træk i linen og op kommer de første 4 torsk:

Ned med krogene.

Op med 4 torsk.

Et par af de andre brugte madding og fiskestang. Så kunne man fange havkat. Hele 9 havkatte og ca. 60 torsk blev fanget i løbet af et par timer. En del af torskene blev brugt som hundefoder.

Havkat på krogen.

Stribet havkat. Der findes også plettet havkat. Man skal passe på tænderne - de bider hårdt.

Dagens fangst fra min egen line. 17 torsk og en stor rogn (som dog var indeni en torsk!!).

Jakob foretrak stang og fangst af havkat.

Læg mærke til ørnen der venter tålmodigt i baggrunden.

Maveindholdet i én af torskene. Snesevis af ammassat-yngel på et par cm hver. Det siger noget om den fauna som der er så rigeligt af i de arktiske farvande (endnu!).

Morgenmad i den rummelige hytte.

I sidste uge fik vi også prøvet at sætte hvalpene for en lille slæde for første gang. Især Mattis vidste fra starten hvad det drejede sig om og slæbte Soley og Oli så godt han kunne. I tirsdags prøvede Sine og jeg så at have dem med på en rigtig tur for første gang. De løb bare ved siden af slæden på udturen og Mattis havde igen stort gå-på-mod og løb nærmest foran hele hundespandet. Timo halsede lidt bagefter og blev i det hele taget meget træt af turens strabadser. På hjemvejen fik Mattis lov at være i skagle og kunne sagtens holde trit med de andre.

Mattis trækker Soley og Oli på Jakobs selvbyggede slæde.

Sidste nyt: Lucie og Christoffer er ankommet i dag efter en lidt turbulent flyvetur med masser af blæst. Vi har nærmest haft storm her i eftermiddag, men nu er det stilnet af. Vi håber på fint vejr den kommende uge, så også de to kan prøve nogle af vinterens glæder.

Mit ACR - Arctic Circle Race

Sjældent har jeg sovet så godt og længe som i nat. Nu er kroppen delvist restitueret og smerterne i alle muskler og led er næsten væk igen!
Det blev til 108,6 km på langrend i fjeldene over tre dage. Første dag i gråvejr, snevejr og med meget dårligt sigt fremad. For alle - også de professionelle - var denne dag meget hård. Lørdag og søndag til gengæld med højt flot solskin og smuk udsigt til alle sider. Men dette betød også koldere vejr - nemlig i går søndag ned til -25 grader fra morgenstunden hvor vi blev sendt afsted kl. 9.00.

Jeg var fra begyndelsen meget optimistisk (dumdristig?) og havde satset på at kunne løbe de 160 km (den længste distance), selv om jeg stort set ikke havde trænet for alvor. Højst en dag med 25 km i fint vejr var det blevet til et par uger forinden. "Så kan jeg vel også klare lidt mere end det dobbelte når jeg har hele dagen" var tanken. Meeee.....n..... Fredag kom jeg fint fra start og styrtede ikke på "tøsebakken" som vi først skulle ned af inde ved byens "arena" hvor tilskuerne stod i hobetal og flere af mine elever råbte "kom så Karsten, Karsten, Karsten...". Meget sødt af dem.

Udsigt mod fjorden Amerdloq efter 30 km. Her er det klaret lidt op.

Ca. for hver 10 km var der så en drikkepost med varm saft, energidrik, chokolade og brød. Og ikke mindst opmuntring! "Det går da fint!", "Du skal nok klare det!" osv. Simpelthen fantastisk med hele den organisering og det humør hjælperne var i og hele tiden undervejs heppede, klappede og kom med opmuntrende tilråb.
Da jeg ud på dagen havde løbet lidt over 43 km nåede man lejren for en kort visit (drikkepost). Men nu var jeg både fysisk og psykisk ikke i stand til at fortsætte den sidste runde i "labyrinten" med de sidste 14,3 km. Klokken var 17.30 og de der ankom lidt efter mig fik simpelthen ikke lov til at løbe videre - man skulle nemlig være i mål senest kl. 20 for ikke at blive diskvalificeret. Jeg måtte altså indse at de 160 km var for stort et mål og meddelte at jeg skiftede til 100 km (den korte distance).

En af drikkeposterne.

Lejren (eller campen som den bliver kaldt på godt dansk!) var hyggelig. To store lange telte havde varme og i det ene spiste man og i det andet kunne man hænge tøj til tørre og få massage nede i den ene ende (altså enden af teltet - ikke kroppen!!). 10 massører stod klar og alle deltagere havde ret til 10 min. massage hver dag. Jeg fik en god omgang til skuldrene som var dem der drillede mest. Her et par billeder fra campen:

Teltlejren - tomandstelte de fleste af dem.

Det store spisetelt til venstre.

Har du set en slæde så stor? Containerstørrelse til at transportere al bagagen.

Så er der gang i massagen!

Kollega Louise havde fødselsdag og medbragte selvfølgelig ingredienser til lagkage!

Lejren set på afstand

Natten tilbragtes i telt sammen med Jakob. Soveposen var lånt på skolen og kunne godt klare de mange minusgrader, men man er jo nødt til at have lidt luft foroven og her var kulden som en mur mod hovedbunden. Anden nat sikrede jeg mig med elefanthue, men det blev for varmt i længden. Så alt i alt får man ikke sovet så godt fordi man skifter mellem at have det for varmt og mangle luft, for derefter at fryse og pakke sig sammen igen.

Jakob på plads i teltet.

Om morgenen rimfrost på oversiden af soveposen (Jakob ligger stadig i den).

En sjov observering i kulden: alle kender problemet med kondens hvis man sover i et telt uden ordentlig udluftning - det giver våd teltdug og det drypper om morgenen. I så stor frost som vi havde her, var kondensen blevet til sne på indersiden af teltdugen og når man bevægede sig om morgenen dryssede sneen ned på alting!

Lørdag var en fin dag med kun 32,3 km at tilbagelægge. Først en 10,5 km sløjfe op over lejren (billedet med teksten "Lejren set på afstand" er taget her). Derefter ned af "morderbakken" mod Førstefjorden og så 5 km ud over den på flad is, lidt ind i landet og retur over fjorden. De sidste 4 km op ad "morderbakken" tilbage til lejren var hårde. Skiene af og så opad på gåben med skiene på nakken.

Så var der servering af grønlandsk mad fra hundeslæde og lidt underholdning om eftermiddagen.

Ægte bjørneskindsbukser - dog hundeskind hos den ene slædefører.

En lille dreng i bjørneskind!

Især de kæmpe krabbeklør i køleboksene faldt i min smag!

Søndag afsted allerede kl. 9, med 33,1 km forud. I skygge de første par timer og det er altså koldt når temperaturen kun er minus 25 grader! Men det gik og humøret er jo bedre når man kan skimte slutningen i det fjerne. Biledet her er taget samme sted som det første foroven - nu i solskin.

Højt humør efter de første 13-14 km.

Endelig kom målet i sigte. Byen kan ses inde fra dalen selv 15 km fra mål. Heldigvis var der ingen store uheld eller ulykker undervejs - hverken for mig eller andre.

Målstregen lige foran!

Så er det klaret. Kathryns halstørklæde af moskus-uld var guld værd!

Polarforskeren fra Island er kommet i mål!! Og 160 km!! Jakob havde ikke løbet langrend før for et par måneder siden hvor skiene blev købt her i byen. Læg mærke til den fine tekst som Soley havde klar til ham i målet.

Også Steffen og en kammerat er i mål - de har allerede skiftet til festtøjet!

Ved målstregen ventede Kathryn og hjemme var der dejlig lasagne til middag!

Alt i alt brugte jeg 17 timer og 41 minutter på at løbe de 108,6 km. Et gennemsnit på næsten 10 min pr. kilometer - ikke så imponerende. Vinderen Martin Møller fra Grønland løb 160 km på samlet tid 10 timer og 39 min (det er 4 min pr. kilometer!!). Hvis jeg skal løbe næste år må jeg hellere få trænet lidt mere og øve mig i at smøre skiene med den rigtige "glider" med strygejern og alt det fine! 

Men en dejlig oplevelse har det været - ikke mindst stemningen og kammeratskabet i lejren med folk fra mange nationer (heriblandt guldvinderen Anastasiya Kuzmina fra kvindernes ski-skytte disciplin ved vinterolympiaden for nylig - hun kom på andenpladsen og var ikke opmærksom på at man skulle løbe "classical" dvs. man måtte ikke skøjte - det kan være hun med fordel kan vende tilbage med sit gevær i rensdyr-jagtsæsonen!!).

Og til sidst en stor ros til arrangørerne. Fantastisk logistik må der til for at bringe folk og varme drikke rundt i terrænet. Telte skal slås op og pakkes sammen. Snescootere i hobetal skal være klar til at patruljere og passe på folk. Bagage skal transporteres til og fra lejren. Hundeslæder, snescootere og skiløbere skal holdes adskilt for at undgå ulykker og ved alle "vejkryds" skal der være vagter, osv osv.

Nu er der kun festmiddagen i aften at glæde sig til!! Men først et lille matematik-møde på skolen om en times tid.