Vi med hund

Ja så er det blevet alvor med kørekort til hundeslæde! Selvfølgelig er det ikke sæson endnu, men hundene er klar og skal selvfølgelig fodres dagligt selv om det ikke er tid til sne og slædeture. Sammen med en kollega fra skolen (Sine) og en nyankommen ingeniørstuderende fra DTU (Steffen) skal vi overtage 8 dejlige slædehunde  – selvfølgelig inklusiv selve slæden og et skur med foder og udstyr. Det koster os ikke noget at overtage hele herligheden – Christine som har haft hundene i et par år, skal hjem til Danmark og er bare glad for at hun ikke er nødt til at få dem aflivet. I morgen aften skal vi alle mødes og have svar på alle mulige spørgsmål omkring pasning og slædekørsel. I den forgangne uge har jeg fodret dem fordi Christine var på vandretur fra Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) og her til Sisimiut (ca. 175 km og turen har taget en uges tid). I øvrigt en tur som hun varmt anbefaler at vi prøver ved lejlighed – vejret har åbenbart været meget bedre inde i landet end her ved kysten i den forgangne uge.

Det er gået rigtig godt med fordring af hundene. Selv om jeg hjemme måske mere er til kat end til hund, så må jeg indrømme at de er sjove og spændende at have med at gøre her. De står lænket i lange kæder og kan kun bevæge sig i en radius på ca. 10 meter. Sådan er det med alle slædehunde om sommeren. Hvis de løber løs har hundefangeren ret til at skyde dem. Kun hvalpe indtil 6 mdr. må gå frit omkring (og dem er der mange af her om sommeren). På en uge lykkedes det at få dem til at sidde pænt inden maden blev givet! Der er en førerhund (Handy) som ligner en schæfer – de andre er hvide. Åbenbart foretrækker grønlændere de hvide slædehunde – de skulle genetisk være bedst til lange slædeture. Maden bliver lidt af en udskrivning, idet den månedlige gennemsnitlige udgift vil være omkring 3000,-. – heldigvis nu fordelt på tre. Billederne er taget med mobiltelefon – vi prøver at få taget nogen bedre i morgen og lægge dem på bloggen efterfølgende.

Mommy og Handy

Noget om navne

Mange grønlændere har både et danskklingende og et grønlandsk navn. Vi hygger os med at bemærke de søde, sjove og nogle gange lidt mærkelige gamle danske navne. Kathryn ser jo mange af dem på apoteket og jeg har på skolen fået ca. 55 elever som også giver et indtryk af de unges navne. Her får I et lille udpluk:  Gerda, Else, Birte, Margrethe, Børge, Rørdam, Otto, Åge-Karl, Ludvikka, Haldora, Rosine, Petrine, Sørine, Agathe, Ruth-Marie, Drusella, Hilmer, Gudmand, Karl-Ludvig, Hilda, Jokum, Vera og Vitus, for bare at nævne nogle.

Et par store hvalpe har sneget sig med (ikke vores)