En fryd for øjet

Lidt af hvert

Fryser indkøbt

Vores lille køleskabsfryser med 3 skuffer har vist sig at være alt for lille, nu hvor det er sæson for rensdyr! Vi måtte derfor ty til Pisattat (Pisiffiks afdeling på 1. sal med alt i tv, radio, isenkram, hvidevarer osv). Der var en passende model til 3000 kr., men kun udstillingsmodellen var til rådighed (ellers måtte vi vente til 20. oktober på ny levering!). Der blev så 300 kr. rabat og hjem kom den samme eftermiddag. Passer fint under trappen i køkkenet, selv om køleskabet så måtte flyttes over på den anden side. Og så til indkøbene: to store køller rensdyr blev indkøbt nede på havnen af en fanger som kom i land med 4 dyr. 80 kr. pr. kilo og i alt var der 16 kilo kød! Vi er jo amatører og måtte gætte os frem til udskæringen af køllen (se billedet med poser klar til fryseren). Da vi senere på dagen, af en kollega lånte bogen ”Rensdyr fra fjeld til fad” viste det sig at vi havde gjort det hele nogenlunde rigtigt. Laksene er også billige i disse dage – der fanges nemlig rigtigt mange og så falder prisen. Det betyder at vi kunne købe to store laks til i alt kun 100 kr., nemlig 25 kr. pr. kilo. Vi køber nogle flere i de følgende dage – nu skal fryseren jo udnyttes!

Kathryn på vej i fryseren - hun kan ikke vente på vinter!

16 kg. kød klar til frysning

Teenagemødre

En af dagene i sidste uge havde jeg morgentimer med 2.A. Ludmilla var der ikke fra morgenstunden, men dukkede op til anden lektion (ikke at det er noget særligt – fravær er desværre også et problem i Grønland!). Nå men da vi gik ud af klasselokalet efter timerne gik Ludmilla lige ved siden af mig og jeg sagde henkastet til hende ”Nå, sov du for længe i morges?” – ”nej” svarede hun ”jeg skulle følge min datter i børnehave”. Det er ikke den eneste elev på skolen som har børn og der er sågar ægtepar blandt eleverne! Ludmillas datter må jo så være mellem 3 og 6 år gammel. Sådan noget oplever vi jo ikke ret ofte i Danmark (faktisk tror jeg aldrig at jeg i mine 31 år på Allerød Gymnasium har haft en elev som var mor eller far – OK måske en enkelt som så gik ud af skolen fordi hun var gravid). Vi har i øjeblikket på skolen en antropolog som skal følge nogle af eleverne – især i fritiden – og skal skrive en større opgave om grønlandske unge og deres liv. Jeg talte med ham ved frokosten, om dette med at de unge her åbenbart generelt er meget tidlige på den med den seksuelle debut og ikke er så forsigtige mht. prævention som vi (måske?) kender fra Danmark.  Hans forklaring overraskede mig (men det er naturligvis ikke hele forklaringen på sagen). Der er i kulturen traditionelt stor status ved ”moder-rollen” og samtidig derfor også ved ”mormoder-rollen”. Det betyder at forældre nogle gange ligefrem opfordrer deres unge datter til at få et barn! Bagefter er der ikke så meget ”tabuagtigt” over det – måske er det ikke så stor en ”fiasko” som i DK hvis faderen ikke tager ansvaret på sig. Mormor tager gerne et stort slæb med at passe barnet og faktisk ser det også ud som om pigerne selv ofte er opgaven voksen. Faktisk kan man godt, når man hører denne forklaring, genkende den stolthed som lyser ud af mor / mormor når de kommer gående med barnevognen!

Så unge er teenagemødrene trods alt ikke

Profeterne i Evighedsfjorden

For de af jer som har læst Kim Leines seneste bog ”Profeterne i Evighedsfjorden” er der nok ikke tvivl om at I husker den berygtede missionær Oxbøl i Holsteinsborg. Profeterne Habakuk og Magdalene bygger jo på to virkelige personer som dannede en slags menighed inde i Evighedsfjorden. Jeg har prøvet at finde ud af, om personen Oxbøl også bygger på en virkelig historisk person med (måske) den meget store appetit på kvinder (desværre også de meget unge).  Men hvorom alting er, kan I på billedet herunder se husene fra det gamle Holsteinsborg. De står her endnu og er nu alle sammen en del af museumsområdet midt i den nedre del af byen. Forestil jer at der i slutningen af 1700-tallet ikke var anden by, end det I ser på billedet. Fjern sportshallen øverst på klippen bagved og fjern lygtepælene. Så skal man selvfølgelig lægge en masse små tørvehuse og hytter ind på billedet – både nedenfor på græsset og rundt omkring hvor der var flade områder – her boede de lokale grønlændere, dvs. fangere og fiskere. Læg mærke til den blå kirke og det røde hus lige bagved til venstre. Kirken er bygget 1773-1775 og er grønlands ældste bevarede kirke. Det røde hus bagved er den gamle missionærbolig, og det var altså her han huserede den berygtede missionær! I øvrigt er den gamle kirke renoveret og har ved en fejltagelse fået en alt for blå farve – den skulle oprindeligt have været meget mere lyseblå. Det store røde hus var kolonibestyrerens bolig (nu museets hovedbygning).

 Hundehvalpe på vej

Vi troede først at Mommy var med hvalpe – hun så ud som om hun blev tykkere. Men det forsvandt igen – vi har vist fodret lidt for rigeligt og sætter nu mængden ned. Til gengæld er der nu ingen tvivl om at Sini er drægtig (vi diskuterede hvad det hedder med hunde, men kan ikke komme i tanke om andre ord – Kathryn foreslår ”behvalpede” – haha). Hun buler kraftigt ud og ”underdelen” viser tydelige tegn på at der gøres klar til affodring af et antal hvalpe. Men det er svært at sige hvor længe der går endnu. Vi har hørt at et tydeligt tegn på at ”nu er det lige op over”, er at pelsen på maven falder af. Det er lidt sent på sæsonen og spørgsmålet er om de vil overleve. Et andet spørgsmål er om de skal overleve? Der er jo masser af dem og den barske ”kinesiske” udrensning går ud på at beholde hannerne og slå tæverne ned! Det er hannerne som er mest eftertragtede som slædehunde (de er lidt stærkere og så er det besværligt med tæver som er i løbetid og det giver for meget hurlumhej på slædeturene). I vores lille flok er der dog 4 af hvert køn og vi må nok overveje at give dem en ny omgang med ”p-sprøjten” som det hedder her. Så kommer de ikke i løbetid de næste ca. 12 mdr. Billederne herunder viser hhv. Sini og en sød hvalp vi kom forbi (taget i dag søndag). Der er ikke noget galt med Sinis øje – hun har bare et mørkt og et lyst øje. Når man har vænnet sig til det, gør det hende faktisk meget charmerende!

Sini med de to farver øjenomgivelser

3 uger gammel hvalp

Fornøjelser i byen

Hvis man vil ud og spise er der et meget begrænset antal muligheder her i byen. Der er 2 grillbarer, 2 caféer, et Sømandshjem med cafeteria og i den finere ende er der Hotel Sisimiuts restaurant med fint menukort. Sømandshjemmet har en varm ret hver dag og man kan se hele ugens menu i ugeavisen Sivdlek. Det er god solid "mormormad" - altid med rigelig sovs (i dag er det flæskesteg, i morgen flødegullasch med kartoffelmos, tirsdag tarteletter med høns i asparges, det hænder også at der er rensdyr på menuen). Vi har spist på Sømandshjemmet flere gange, når vi ikke havde tid eller lyst til selv at kokkerere. I går aftes flottede vi os og spiste for første gang middag på hotellet. Vi fik en dejlig fiskesuppe efterfulgt af en mør bøf af moskusokse. I anledning af at der var nyt menukort, havde man 3 aftener i træk en lodtrækning om et gavekort blandt aftenens middagsgæster. Vi sad mætte og tilfredse hjemme i sofaen sidst på aftenen, da telefonen ringede og vi fik besked om at vi var de heldige vindere af et gavekort på 2.000 kr. til brug på restauranten! Så vi får nok prøvet et par mere af deres gode retter inden længe.

Bøf af moskusokse med sortebær

I eftermidddag har vi været kulturelle og set en flot danseforestilling der blev vist i kulturhuset. Forestillingen hed Planet Human & Shaman og de 6 (franske) dansere der var med i stykket kunne de utroligste ting med deres kroppe. Heldigvis var de 250 pladser, der er i den flotte biograf-lignende sal, næsten alle udsolgt. Byens indbyggere sørger for at opleve det der tilbydes når lejlighed gives.
En af de andre ugentlige fornøjelser er at læse ugeavisen nævnt ovenfor. Alting står i en grønlandsk og bagefter i en dansk version. De danske tekster er ofte alle pengene værd. Oversættelserne er meget fantasifulde og giver os ofte et billigt grin. Bare et eksempel fra denne uge (der var "Foodfestival" i kulturhuset i sidste weekend og følgende er en billedtekst): "Kokken underholdte publikum til sultens rand, med sine slotte kreationer med grønlandske provianter".

Kaffemik med kager i lange baner

Efter at vi selv har deltaget i mange kaffemik, ville vi gerne gøre gengæld. Vi inviterede vore kolleger, Minik vores eneste herboende familiemedlem, venner og et par af de nærmeste naboer til ”housewarming-kaffe og kagemik” søndag eftermiddag. 

Nu er det jo sådan, at man aldrig kan vide hvor mange der dukker op til en kaffemik, for man melder ikke tilbage om man kommer. Omvendt er det også almindeligt at medbringe sin mand, kone, børn eller eventuelle gæster hvis man har lyst. I ugens løb har Karsten slæbt mel, sukker, smør, piskefløde og masser af æg hjem fra byen. Vi har så efter bedste evne omsat ingredienserne til boller og kager. 

Søndag eftermiddag oprandt og vi var meget spændte på hvor mange der ville dukke op og om der var nok føde. Der kom ca. 25 personer og det var en rigtig hyggelig eftermiddag. I kan tro der var kage nok! Jeg tror vi glemte at folk jo ikke spiser ”en af hver” når der er ca. 9 slags. Dagen efter måtte vi så traktere kollegerne på hhv. sygehus og gymnasium med muffins og frugtkage. Vi er meget tæt på at have fået ”kage-fobi” begge to (og der skal noget til!!). I aften er de sidste vafler blevet bagt og lagt i fryseren.

Noget helt andet er ”gavetraditionen” ved kaffemik. Åbenbart vil de fleste gæster komme med et eller andet til værterne. Vi fik nyfanget fisk og rensdyr, lys og servietter, flere flasker vin (en flaske koster ellers ofte tæt på 100 kr.), en fin hjemmelavet perlebesat klokke, to fine termokrus mm.

Som sagt har vi allerede selv været til adskillige kaffemiks. F.eks. mandag eftermiddag til et par kollegers søns 11-års fødselsdag. Så skulle der jo være 11 forskellige slags kager foruden fiskesuppe og chili con carne. Grønlandske børnefødselsdage er meget vigtige at fejre. Fra gammel tid var børnedødeligheden stor og man fejrede såvel ½ års fødselsdag og så de efterfølgende hele. Jo ældre barnet blev desto større chance for at det nåede at blive voksen. Første skoledag er også en stor festdag med kaffemik i familien, men da alle børn jo starter på samme dag, kan det blive et større rend for at nå rundt til alle vennernes ”først skoledags kaffemik”. 

Vi med hund

Ja så er det blevet alvor med kørekort til hundeslæde! Selvfølgelig er det ikke sæson endnu, men hundene er klar og skal selvfølgelig fodres dagligt selv om det ikke er tid til sne og slædeture. Sammen med en kollega fra skolen (Sine) og en nyankommen ingeniørstuderende fra DTU (Steffen) skal vi overtage 8 dejlige slædehunde  – selvfølgelig inklusiv selve slæden og et skur med foder og udstyr. Det koster os ikke noget at overtage hele herligheden – Christine som har haft hundene i et par år, skal hjem til Danmark og er bare glad for at hun ikke er nødt til at få dem aflivet. I morgen aften skal vi alle mødes og have svar på alle mulige spørgsmål omkring pasning og slædekørsel. I den forgangne uge har jeg fodret dem fordi Christine var på vandretur fra Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) og her til Sisimiut (ca. 175 km og turen har taget en uges tid). I øvrigt en tur som hun varmt anbefaler at vi prøver ved lejlighed – vejret har åbenbart været meget bedre inde i landet end her ved kysten i den forgangne uge.

Det er gået rigtig godt med fordring af hundene. Selv om jeg hjemme måske mere er til kat end til hund, så må jeg indrømme at de er sjove og spændende at have med at gøre her. De står lænket i lange kæder og kan kun bevæge sig i en radius på ca. 10 meter. Sådan er det med alle slædehunde om sommeren. Hvis de løber løs har hundefangeren ret til at skyde dem. Kun hvalpe indtil 6 mdr. må gå frit omkring (og dem er der mange af her om sommeren). På en uge lykkedes det at få dem til at sidde pænt inden maden blev givet! Der er en førerhund (Handy) som ligner en schæfer – de andre er hvide. Åbenbart foretrækker grønlændere de hvide slædehunde – de skulle genetisk være bedst til lange slædeture. Maden bliver lidt af en udskrivning, idet den månedlige gennemsnitlige udgift vil være omkring 3000,-. – heldigvis nu fordelt på tre. Billederne er taget med mobiltelefon – vi prøver at få taget nogen bedre i morgen og lægge dem på bloggen efterfølgende.

Mommy og Handy

Noget om navne

Mange grønlændere har både et danskklingende og et grønlandsk navn. Vi hygger os med at bemærke de søde, sjove og nogle gange lidt mærkelige gamle danske navne. Kathryn ser jo mange af dem på apoteket og jeg har på skolen fået ca. 55 elever som også giver et indtryk af de unges navne. Her får I et lille udpluk:  Gerda, Else, Birte, Margrethe, Børge, Rørdam, Otto, Åge-Karl, Ludvikka, Haldora, Rosine, Petrine, Sørine, Agathe, Ruth-Marie, Drusella, Hilmer, Gudmand, Karl-Ludvig, Hilda, Jokum, Vera og Vitus, for bare at nævne nogle.

Et par store hvalpe har sneget sig med (ikke vores)