Så tar vi cyklerne frem…

Kasser i massevis

Alt er pakket i bølgepap og tape

Torsdag var store flyttedag. Om formiddagen kom 4 unge flyttemænd med vores ting fra containeren. Alle møbler og ting der ikke var pakket i flyttekasser var pakket grundigt ind i bølgepap og tape! Og alt service og ting der kunne gå i stykker var pakket enkeltvis ind i papir. Det føltes næsten som juleaften, men med ALT for mange gaver der skulle pakkes op. Vi pakkede møbler ud hele dagen og forsøgte så at få et overblik over hvordan møblerne skulle stå, men vi havde ét problem; hvor var de gule ben til vores spisebord?? Kunne det virkelig være sandt at vi havde glemt at pakke dem ned? Nej, heldigvis fandt vi dem i nogle kasser med tøj. Ellers havde vi været nødt til at spørge flyttemanden om han havde set de gule ben, så ville han have troet vi spurgte efter en kuglepen. Heroppe udtales k som g og p som b.  ¨

Fat mod Karsten!

Vi havde også købt køleskab, vaskemaskine og seng af nogen der rejste hjem, det stod på gymnasiet. Heldigvis kender vi et par rigtig søde unge mænd heroppe, Minik og Qarsoq, (Bittens sønner)som havde tilbudt at hjælpe, de hjalp også med at bære et par tunge ting på 1 sal.

Minik og Qarsoq vore dejlige hjælpere

Om aftenen cyklede vi ned på Sømandshjemmet og spiste sammen med Minik og Qarsoq. Det var meget nemt at cykle derned, men hjemturen var hård, men vi klarede det! De der cykler heroppe har mountain-bikes med mange gear, vi har bare 7, til gengæld bruger vi cykelhjelm, det er der stort set ingen andre der gør.

Første morgenkaffe i vores hus

 I går gik med at pakke ud og finde ud af hvordan vi skulle indrette os. Vi blev begge klar over at vi har medbragt bjerge af tøj, som der slet ikke er plads til i klædeskabet. Så er det jo rigtig heldigt at vi har fået et hus med masser af opbevaringsmuligheder.

Marie-Louise og Charlotte

Vi har også haft besøg af Charlotte og Marie-Louise, de er heroppe for at fejre en vens 50 års fødselsdag.

Igen i dag har vi været ude på cyklerne, denne gang for at komme op til byen. Først kører vi ned af en meget stejl bakke og derefter op af en lang stejl bakke, ingen af os kan klare bakken opad (endnu) men mon ikke det bliver bedre med tiden. Jeg forventer at få faste lår og baller af stål mens jeg er her!

I eftermiddag skal vi op på Præstefjeldet (548m) sammen med Minik og Qarsoq. I aften kommer en af Karstens nye kolleger, Birthe, til kaffe, hun bor på Sømandshjemmet indtil hendes møbler ankommer.

Mens jeg skriver dette lytter jeg til Milton Nascimento, hvis skønne musik strømmer ud af højtalerne fra Lucies aflagte konfirmations-stereoanlæg, tak for det Lucie :)

I dag har vi fint solskin og over 20 PLUS grader, jeg burde have taget et par shorts med!