mandag den 23. marts 2015

ACR igen

Dette års ACR forløb ganske anderledes end sidste års. Nærmest "modsat" hvis man kan sige det sådan. Starten var i flot solskin trods vejrudsigterne som lovede noget andet. Men solskinnet holdt kun et par timer, så kom skyerne og gråvejret. Andendagen var nærmest indhyllet i tåge fra start til slut, og jeg har mest ondt af de udenlandske deltagere som ikke fik set hvor fantastisk en solbeskinnet dag i fjeldet kan være på disse breddegrader. Vi var endda oppe i "labyrinten" som et bestemt fjeldområde kaldes, og hvorfra der i godt vejr ville have været en meget smuk udsigt ned over Førstefjorden. Man kunne ikke se en hånd for sig og nedkørslerne skete med livet i hænderne, idet man prøvede at plove og følge sporet så godt man kunne. Et par ture i sneen blev det også til - mest i panik over ikke at vide hvad der ville komme 5 meter længere henne. Man har et fænomen her, kaldet "white out" hvor man mister orienteringen og ikke kan se om det går op eller ned- alt er bare hvidt i hvidt. Det oplevede vi til tider om lørdagen.

Lejren og hyggen om aftenen var som sidste år og jeg var ikke nær så udmattet. Med lidt større realisme havde jeg denne gang valgt den korte distance på 100 km i alt - fordelt over de tre dage. Nætterne var heller ikke så kolde som i 2014 - kun ca. 10 graders frost og soveposen var rigeligt varm. Men så kom natten til søndag og vinden tog til. Den udviklede sig i løbet af natten til noget nær storm og teltdugen rev og flåede i os hen mod morgenen. Under morgenmaden blev det bekendtgjort at sidste løbsdag måtte aflyse af sikkerhedsmæssige grunde. Løjperne ville sne til i løbet af få minutter og vinden ville gøre det uforsvarligt at løbe på ski. Vi pakkede sammen og blev i små flokke bugseret tilbage til Sisimiut på snescootere eller i den store åbne container som også bruges til bagagen.

Alt i alt fik jeg dermed kun løbet 66 km og det tog samlet 11 timer. Dvs. 6 km/timen (nøjagtig samme fart som sidste år). Det indbragte mig en fjerdeplads blandt mændene i min aldersklasse (50+) og 1 time og 13 minutter langsommere end ham som blev nr. 3. Hvis du lover ikke at sige det til andre, må jeg dernæst indrømme at der faktisk kun var 6 deltager på 100 km i min aldersklasse. Den ene var slet ikke med på dag 2 og man kan derfor også sige at jeg blev "næstdårligst".

For informationens skyld kan jeg tilføje at på den lange distance (160 km) deltog 16 mænd i min aldersklasse, hvoraf de 11 gennemførte begge dage. Den bedste løber i denne aldersklasse (Kristian Kreutzmann fra Grønland) nåede på de to dage at løbe 102 km og gjorde det på 10 timer og 22 min.
Alt i alt blev løbet igen i år vundet af Martin Møller med en tid på 6:33:49. På kvindesiden vandt Kamila Borutova fra Czekkiet i tiden 8:19:02.

Læg mærke til mit løbsnummer. Det er vist det perfekte nummer for en som mig, med matematik og datalogi som fag. 1024 er nemlig tallet 2 opløftet i tiende potens. Altså 2*2*2*2*2*2*2*2*2*2. Når man f.eks. taler om at noget fylder 5 KB på PC-en, mener man i virkeligheden 5 gange 1024 Bytes, hvor kilo ellers normalt betyder 1000.

Se mange flere billeder fra løbet på Fotos fra løbet

Højt humør ved starten

Optimismen aflæses tydeligt
Naalu fra min 2.B klar til sit første ACR. Hun skal løbe sammen med sin far.

Midtvejs på andendagen er realismen mere tydelig

Aima fra Ilulissat holdt mig med selskab på 14 km rundt i labyrinten

To køkkenpiger med en  ske der vil noget

Naalu undervejs - nu med hvidt hår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar