Familiebesøg

I perioden d. 11. - 23. september var vi så heldige at have besøg af min mor og hendes veninde Anne Grenaae. For ca. 50 år siden havde Anne boet i Grønland i 2 år og havde nu mulighed for at gense landet. Mor har aldrig været her før. Jeg havde taget et par fridage og Karsten havde planlagt at have meget lidt undervisning, mens vi havde besøg, så vi havde masser af tid sammen med gæsterne. Vi havde begge glædet os til at få besøg, omend jeg var lidt spændt på hvordan min efterhånden aldrende mor (86 år) skulle klare det. Heldigvis var min tvivl ubegrundet, hun klarede sig fint og tog alle udfordringerne med oprejst pande. Godt gået, momse!
Da de ankom var det desværre snevejr og kraftig blæst, de næste par dage var vejret ikke meget bedre, men et par småture kom vi da ud på. Heldigvis klarede vejret op og selvom det var køligt kunne vi tage på små ekspeditioner.
Søndag var vi på en dagslang rundtur i byen. Til gudstjeneste, på museum, frokost på Sømandshjemmet, kørte ud og fodrede hundene, på gåben hjemad med et pitstop med kaffe på Taseralik. På trætte ben vandrede vi langsomt hjem. "Damerne" sagde at de var trætte men havde haft en dejlig og begivenhedsrig dag. Mandag skulle vi "heldigvis" på arbejde begge to, så kunne de selv bestemme tempoet.

Anne med hvalpen Dalma

Mor med hvalpen Bruno

Tirsdag var det fint vejr, så vi besluttede os for at gå lang en tur ud i baglandet langs elven.

Et tiltrængt hvil og en kop kaffe!

Karstens kollega Jørgen har en lille båd og inviterede damerne med på torskefiskeri torsdag eftermiddag. I løbet af 1½ time havde de fanget 8-10 torsk i havet ikke langt fra Sisimiut. Det var noget af en oplevelse at hale så mange torsk ind.
Fredag aften var vi kulturelle og var til "Åben Scene" i Taseralik, hvor  lokale musikere og sangere optræder med deres numre. Vi fik alle smagt den grønlandske "moskus øl" (brygget i Nuuk).
Lørdag eftermiddag var vi inviteret til kaffemik hos vores nabo Marie. Marie diskede op med lækkert hjemmebag og havde lavet en lille udstilling af kamikker og delene til den grønlandske nationaldragt, hun viste også forskellige håndarbejder hun selv havde lavet.

Mon de passer Anne i størrelsen? I baggrunden ses den smukke overdel.

Marie fortæller om håndarbejdet

Maries værker beundres

Lørdag aften er det til tid at tage afsked med Sisimiut for at tage med båden Sarfaq Ittuk til Ilulissat.

Mon Momse pønser på at hoppe i bølgen blå? Hun er jo næsten vinterbader hjemme i Isefjorden!

Vi havde en dejlig sejltur og ankom til Ilulissat søndag middag.

Søndag eftermiddag var vi på Kunstmuseum hvor vi bl.a. så Emanuel Petersens grønlands malerier, vi nåede også Knud Rasmussens Hus inden lukketid.

Mandag havde vi booket en sejltur til bygden Ilimanaq, den blev desværre aflyst pga for stærk blæst. Istedet gik vi en tur ud og kiggede på de flotte isbjerge.

Det var bidende koldt, men hamrende flot!

Turens sidste aftensmåltid, gratineret hellefisk, blev indtaget på Mamartut

Næste formiddag fløj vi sammen til Kangerlussuaq, hvorfra mor og Anne fløj til Danmark og vi fløj hjem til Sisimiut. 12 dejlige dag i selskab med mor og Anne var slut. Godt I kom herop!

Så gør vi sådan (II)

når vi fanger rejer.

Sidste onsdag var jeg heldig at få lov til at komme ombord på en rejetrawler sammen med en kollega og 4 elever. Vi var først med hele klassen på besøg på fiskefabrikken i forbindelse med biologiundervisningen (jeg var bare med som gæst). Desværre var der ikke gang i produktionen da der p.t. er mangel på rejer (kvoterne er næsten sluppet op for i år). Til gengæld er fabrikken en af de mest moderne der findes, hvor maskiner har afløst mennesker og rejerne koges og pilles fuldautomatisk. Jeg måtte desværre ikke fotografere på fabrikken.

Bagefter benyttede jeg en kontakt og fik lov til at gå ombord i en trawler der lå til kaj for losning af 3 ugers fangst. Skibets styrmand Søren var meget venlig og gav os en fin rundvisning på hele skibet.

På en moderne rejetrawler er der en hel fabrik under dæk. Også her koges og sorteres rejerne på nogenlunde samme måde som i fabrikken på land. Rejerne nedfryses og pakkes i både store sække til industri, 5- kg. kasser til salg og mindre 1-kg-kasser der eksporteres til Japan. Efter losning bliver de på kajen straks lagret i store frysecontainere der senere sendes til f.eks. Danmark. På skibet måtte jeg gerne fotografere og herunder ser I et udpluk af billeder (der var utroligt rent og indbydende i "skibsfabrikken"):

Så hejses lasten fra borde - her er det 5-kg kasserne.

Papkasser klar til de store Japan-rejer.

Den japanske tekst studeres nøje.

Her i fryselageret arbejdes der i døgndrift for at få losset skibet.

Styrmanden på broen viser film for os.

For en kort stund kunne jeg lege rejeskipper! Hele skibet styres ved hjælp af et par mus og adskillige skærme.

Slangekrøllerne er ikke anlagt fordi jeg har konverteret til jødedommen!

 Efter endt besøg kunne vi 6 personer drage af med 10 kg. rejer til deling!

Så gør vi sådan (I)

når vi bygger et hus.

Lige i nærheden af os skal der bygges en 4-etagers ejendom med omkring 12-15 pensionistboliger. Men se først lige grunden hvor der skal bygges:

Her er selvfølgelig klippegrund overalt og man kan ikke bare grave ud til fundament. Først må der fjernes klipper og det gøres med dynamit. En smart transportabel boremaskine går i gang med at bore huller som sprængladningerne kan placeres i:

Her er Alfred i gang med styringen og boringen (i parentes bemærkes at Alfred var den første grønlænder som var med i Sirius-patruljen højt mod nord - det var engang i 70-erne). Måske kan man fornemme at maskinen er tøjret bagud med en wire - den står nemlig ofte på meget skrå flader.

De store gummimåtter herunder bruges til at tildække sprængningsstedet, så der ikke flyver sten gennem luften som projektiler. Når der sprænges afspærres vejen foran byggeriet og der lyder en kraftig hyletone lige inden braget.

Her et par uger senere er der så planet ud og klipperne bagved er rettet af til en lodret væg og området foran er fladet helt ud:

Men bygningen skal have elevator og bl.a. derfor skal der graves 4 meter ned i dybet. Her er der selvfølgelig også klipper og boremaskinen og Alfred må i gang igen (til højre):

Overskydende sten og klipper køres bort:

.... og læsses af lige rundt om hjørnet hvor der er plads:

Ja det er en lang proces og ingenting kan sammenlignes med Danmark.

Man er også ved at tilbygge nogle kvadratmeter til alderdomshjemmet. Hjemme i DK ville man via en betonstøbefabrik få leveret de færdige elementer til bygningen. Her er der ingen fabrik, men masser af sten og grus til at blande med den importerede cement. Det betyder så at vægge og lofter må støbes på stedet i etaper og det tager lang tid. Kranen bruges til at hejse store beholdere med beton op, så det kan hældes ned mellem støbevæggene (se til venstre):

Nu vi skriver om husbyggeri, får I også lige et par billeder af huse i byen. Først et helt traditionelt grønlandsk hus taget ved vintertide:

Herunder et billede man kunne give titlen "nyt og gammelt":

Endelig byens mest morsomme hus (som vi lige i starten troede var ubeboet). Man skal over en faldefærdig bro for at komme ud til huset der ligger på en lille klippeknold:

Mormor på fjeldvandring

Fra søndagens smukke, men noget anstrengende tur ind langs fjorden Amerdloq. I alt ca. 15 km frem og tilbage.

Store klippeskrænter skal forceres

.... og der må klatres en del

Vandrestavene gør nytte ind imellem

... så man kan få fodfæste igen

Men næste udfordring kommer hurtigt

Næsten lodret op

... men heldigvis kun et par meter

Et lille hop kan gøre det

Men hvordan kom hun mon gennem sprækken højere oppe?

 

Heldigvis også mere flade områder

Så kan der pustes lidt ud 

... før næste udfordring

Tørskoet i land, eller rettere "tørstøvlet" for vandrestøvler er et "must"

Glæde over snart at være i mål

.... og fotografen kan også slappe af nu!