Vi lovede tidligere at bringe billeder af børn der leger på fjeldsiderne. Nu lykkedes det at fange en børnehave i leg "på kanten". Ingen tvivl om at børnene her har en rigtig god motorik og får klatret en del rundt på klipperne både sommer og vinter. Forbavsende få ulykker i forhold til de højder det handler om. Se selv her hvor sjovt det kan være:
Her glider det også:
Det er Birgitte der øver sig i kørsel med snescooter på forholdsvis jævn vej. Næste video beviser at det vitterligt er hende bag dunjakke og styrthjelm:
I dag var vi på en længere scootertur sammen med Minik.Turen gik over Førstefjorden og videre over fjeldene mod fjorden Amerdloq som ligger syd for Sisimiut. Så kørte vi 12 km på den tilfrosne fjord ind mod bygden Sarfanguit i håb om at kunne aflægge et lille besøg i bygden. Men der var åbent vand rundt om hele bygden og vi kunne ikke lige se hvordan vi skulle komme tørskoet over til byen. En lokal fortalte senere at det godt kunne lade sig gøre - man skulle bare krydse sejlsporet længere ude i fjorden hvor det var frosset mere til efter at skibet havde været der sidst! Jeg er glad for at vi ikke prøvede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar