Himmel og hav og et godt tilbud

I dag giver det bedst mening at kalde Grønland for Gråland. Himlen er grå og flyder sammen med havet der er lidt mørkere gråt og kun et skib derude beviser at der er forskel. Selv temperaturen er kedelig, ja nærmest lidt fimset - minus 2 grader, det er jo hverken fugl eller fisk. Det eneste vejrmæssige lyspunkt er sneen, som vi stadig har i rigelige mængder og ganske små snefnug i luften forsøger at råde bod på det der smeltede i går, da vi havde solskin og et par plusgrader. Sneen skulle nødig gå hen og tø netop nu hvor der er brug for den. På fredag lyder starskuddet til verdens hårdeste langrendsløb ”Arctic Circle Race”, hvor Karsten deltager sammen med ca. 150 andre.

Himmel og hav, lidt til venstre for midten skimtes et (himmel?) skib.

I næste uge er der et godt tilbud i Brugsen, det kan jeg se i reklameavisen vi lige har fået. 

Tilbuddet lyder ”Køb 36 liter mælk og spar 155 kr.” 

Hvornår ville familien Danmark indkøbe 36 liter mælk på en gang?  

Et godt tilbud til dig.

Heroppe er mælken UHT behandlet og kan derfor holde i ½ år eller længere, så giver det alligevel mening. 

Så glider det

Vi lovede tidligere at bringe billeder af børn der leger på fjeldsiderne. Nu lykkedes det at fange en børnehave i leg "på kanten". Ingen tvivl om at børnene her har en rigtig god motorik og får klatret en del rundt på klipperne både sommer og vinter. Forbavsende få ulykker i forhold til de højder det handler om. Se selv her hvor sjovt det kan være:

Her glider det også:

Det er Birgitte der øver sig i kørsel med snescooter på forholdsvis jævn vej. Næste video beviser at det vitterligt er hende bag dunjakke og styrthjelm:

I dag var vi på en længere scootertur sammen med Minik.Turen gik over Førstefjorden og videre over fjeldene mod fjorden Amerdloq som ligger syd for Sisimiut. Så kørte vi 12 km på den tilfrosne fjord ind mod bygden Sarfanguit i håb om at kunne aflægge et lille besøg i bygden. Men der var åbent vand rundt om hele bygden og vi kunne ikke lige se hvordan vi skulle komme tørskoet over til byen. En lokal fortalte senere at det godt kunne lade sig gøre - man skulle bare krydse sejlsporet længere ude i fjorden hvor det var frosset mere til efter at skibet havde været der sidst! Jeg er glad for at vi ikke prøvede.

Hurra hurra

Så har vi endelig fået besøg fra Danmark! Birgitte ankom i  mandags i strålende solskin og bliver her 12 dage! Det er dejligt.
Det var på flere måder en speciel dag mandag d. 17. marts. Nemlig sidste dag hvor dagens længde var lidt kortere end nattens. Allerede i tirsdags overhalede dagens længde nattens og samtidig overhalede vi Danmark hvad angår dagens længde. Nu går det stærkt og snart går vi mod midnatssol.

Tirsdag fik Birgitte sin debut som hundeslædekører og det gik fint. Se billederne herunder.

Birgitte ankommer

Op ad "benbrækkeren" med benene strakt ud i afslapning.

Kan hun håndtere en hundepisk?

Man bliver helt skæv af sådan en tur!

Drømmehuset i baggrunden?

Nu skal vi så foretage os mange andre ting mens Birgitte er her. I dag var hun med i skole og overværede en enkelt lektion. I eftermiddag er der fernisering på en fotoudstilling i Taseralik og i morgen aften "åben scene" samme sted (hvor mit kor skal synge et par sange). Søndag byder bl.a. på traditionel grønlandsk kaffemik hos et af kormedlemmerne (hvis datter fylder 15).

Det andet HURRA i overskriften dækker over følgende:

Vi indsendte et par billeder til fotokonkurrencen ISI/ØJE/EYE (link foroven her på siden - ude til venstre). Kathryns billede vandt og kommer med i en fotobog med de bedste 40 billeder der er indsendt. Så det blev selvfølgelig fejret her i eftermiddag ved ferniseringen. Billedet er det som i de sidste uger har prydet vores forside foroven til venstre (det nye som er kommet på i dag er det andet indsendte forslag til konkurrencen). Vinderbilledet blev taget i sommeren 2012 i Ilimanaq - en bygd oppe i Disko-bugten. Det var lærerens datter som stod for skud og hun er jo herlig på billedet. I øvrigt kommer billederne i stort format på udstilling sammen med de andre 39 - de skal til flere byer i Grønland og senere også til København (Gallopperiet).

Her får I billedet i stor opløsning:

Her er lidt billeder fra ferniseringen i eftermiddags:

Kathryn og Pipaluk Lykke Løgstrup som er organisator og kulturformidler

Den flotte fotobog betragtes.

Billedet på sin plads i kulturhuset.

Kvindekamp og forskelligheder

Kathryn skriver:

I lørdags var det jo som bekendt ”Kvindernes Internationale Kampdag”. Det var det naturligvis også heroppe. Dagen blev markeret med optog, taler m.v. i løbet af dagen og gallafest i Taseralik (kulturhuset) om aftenen. Jeg deltog i festen sammen med ca. 200 andre kvinder. Det var en hyggelig aften med god mad, taler, højt humør og masser af snak og latter. Årets kvinde i Sisimiut blev kåret, det blev hotelchefen Annette Lings der fik titlen, for alle de nye tiltag hun har tilført byen, bl.a. åbning af Café Nord, take-away mad fra hotellet og søndagsbrunch. Senere var der modeshow med designer Else Lennert’s flotte festkreationer i sæl, uld og silke, Else brugte smukke slanke kvinder som modeller. Bagefter havde ”Butik 56” et modeshow med mere hverdagsagtigt tøj, modellerne her var helt almindelige kvinder i alle aldre, størrelser og faconer. Der blev klappet og piftet meget under begge modeshow. Resten af aftenen var der dans ad libitum.

Karsten skriver om:

Små og store forskelle

Det har været spændende at opleve de forskelle der er mellem vores vante hjemlige livsbetingelser og de som findes her i byen. Det gælder både kulturforskelle, naturen, omgivelserne og de lokales måde at agere på. Mange gange har vi tænkt på de tilsvarende oplevelser vi har fået gennem mange rejser til Uganda.

Her kommer et par stykker i vilkårlig rækkefølge.

Vi møder et kendt ansigt på vejen og hjemme ville vi sige ”hej” eller standse op og få en lille sludder. Her i byen kender vi efterhånden rigtig mange mennesker og kan næsten ikke undgå at møde nogen vi kender hver gang vi bevæger os rundt i byen. Dette gælder selvfølgelig endnu mere de fastboende. Hvis man hele tiden skulle standse op og snakke med bekendte, ville man aldrig nå hjem eller i butikken eller hvad man nu er i færd med. Den grønlandske hilsen er ofte bare at man løfter øjenbrynene højt op i panden og dermed signalerer ”jeg har set dig og nu hilser jeg på dig”. Ingen ord er nødvendige. I starten skal man lige vænne sig til det, men nu er det helt naturligt. Vi vedbliver dog selv med at sige ”hej”.

I skolen har eleverne høje fraværsprocenter. Vi var forberedt på at det var værre end på Allerød Gymnasium, men blev alligevel overrasket! Nogle har store familiære problemer eller lever alene på kollegium langt fra familien. Så der kan jo være undskyldninger. Men for mange er det rent ud sagt ”pjæk” som vi også kender det fra DK. Sover for længe og møder først til anden eller tredje time. Bliver hjemme en dag eller to. Det sænker desværre niveauet i klassen at så mange hele tiden er fraværende. Man må gentage fordi flere ikke var der sidste gang. Jeg har endnu ikke fundet den helt rigtige forklaring på hvorfor det er sådan og hvorfor ingen i tide lærer de unge mødepligt og selvdisciplin.

Første gang jeg hørte en elev bøvse højlydt i min time, kommenterede jeg det på en eller anden måde. Nu er jeg holdt op med det, for det viser sig åbenbart at være acceptabelt. Mange gør det og ingen tager notits af det. Både piger og drenge kan finde på det.

Nu hvor det er vinter og sneen stadig falder, går man og forestiller sig hvordan det bliver når det alt sammen skal smelte og prøver at huske hvordan her så ud i sommertiden. Vi går hen over spejdersøen hvor man i sommer kun kunne gå en tur på stien rundt om søen. Vi kører på slæde midt i elv-lejet hvor vi i oktober kun kunne gå på en lille sti langs siden (se billede nr 2 fra ”Ultimo oktober” hvor Kathryn går op gennem en kløft – her har jeg nu kørt på hundeslæde flere gange – så meget sne er der!). Vi kører på snescooter op ad en bakkeskråning som man aldrig ville kunne bevæge sig op ad i sommertiden. I byen er mange afstande blevet kortere på grund af isen og sneen. Alle genveje kan bruges og børnene kurer på numsen ned ad stejle klippesider hvor de i sommer ville være kommet slemt til skade eller blive knust forneden. Vi har ingen billeder af det, men vil forsøge at få taget nogle. Børn bliver også trukket i børnehave på slæde eller sågar i en slæde bundet bag på en cykel (mountain-bike med pigdæk – ned ad bakke trak han slæden op på siden af cyklen).

Når man er ude i den store natur – enten på slæde, scooter eller ski – bliver man hele tiden overvældet af storheden, uberørtheden og stilheden. På scootertur i lørdags med 14 andre, endte jeg pludselig ved en fejltagelse med at stå alene i en snedækket dal 35 km fra byen. Fejltagelsen bestod i at jeg fulgte efter to andre uden at lægge mærke til at de 12 resterende var sakket agterud og at jeg nu pludselig ikke kunne følge de forreste fordi de var erfarne og kørte hurtigt. Man bliver meget lille og lidt nervøs. Meget er overladt til en motor som forhåbentlig vil starte igen. Kommer der nogen forbi? Kører de samme vej tilbage? Skal jeg vende om og finde de andre eller fortsætte? Se billederne og den lille film fra dalen. Kun scootersporene viser at her har været levende væsener.

Racerklubben i position

Den stille dalsænkning 35 km fra byen

Så går det over den frosne Førstefjord. Man skal op på den anden side mod solen hvis man vil hjem til byen!

Kollegaens to små hytter ved bredden af Førstefjorden

Slædekonkurrence

Som lovet kommer her en lille reportage fra løbet i lørdags. Det var det lokale Sisimiut-mesterskab og samtidig kvalifikationsløb til GM (Grønlands-mesterskabet) i slædekørsel som følger 29. marts i Ilulissat. Det var et såkaldt single-løb, dvs kun én mand pr. slæde. Senere (i april) afholdes by-mesterskab for kvinder, for børn og endelig et par-løb (2 personer pr. slæde). Løbet var på små 30 km – ud til ”udsigten” og retur til byen. Meget op ad bakke på udturen, men selvfølgelig omvendt på hjemvejen. Der deltog 9 slæder (så undgår jeg at bøje hundespand i flertal!) - man kunne melde sig til lige et par minutter før start. Vinderen Søren Davidsen var 1 time og 10 min om turen – meget imponerende. Til sammenligning var Sine og jeg i dag 1 time og 45 min om udturen! OK – vi var to på slæden, vi havde kun 6 hunde foran og vores slæde er noget større end dem de brugte i lørdags (det var meget små og lette slæder). Andenpladsen gik til Hansines far - (Hansine er en af mine elever i 1B).

Nedenfor et par billeder fra dagen, samt to små film jeg tog med mit Nikon-kamera (beklager at videokvaliteten ikke bliver så god her på bloggen - man reducerer opløsningen og dermed kvaliteten). Første film er fra starten og sidste film er da vinderen kommer i mål. God fornøjelse! (Læs også tilføjelsen til allersidst!)

Klargøring ca. ½ time før start

Så er de fleste hundespand ved at være klar

Et par af tilskuerne - Sine og Kathryn

3. pladsen på vej i mål

... også han skal fejres!

Belønningen venter ved målstregen - det ved de godt!

Så er vi der næsten

Grrufl og gnask

og mere grrufl og gnask!

En lille tilføjelse: om aftenen så vi "12 years a slave" i Taseralik - virkelig god! Gå selv ind og se den! Tilføjelse 3/3: ja og så fik den en Oscar i nat!