Ikke noget rødvin til den dame

Der har været fuld fart på hele ugen og det er gået fint med at være ene på skansen (som jeg havde forventet). Arbejdsdagen flyver af sted og jeg synes det er sjovt at have kontakt med alle kunderne. Allerede nu kan jeg genkende en del af dem, enten fordi de kommer på apoteket ofte eller fordi jeg ser dem ude i byen.

I ugens løb har jeg hilst på Villads Jensen, som mødte Søren Peder i Qullissat sidste sommer.

Dagen efter kom Karl Davidsen, som boede hos Charlotte og Henning Ejsbøl i 1 år for 40 år siden. Karl fylder 50 til august og Charlotte & Marie Louise kommer en tur herop, han glæder sig ”helt vildt” til at få besøg.

I går kom en mand ind på apoteket og spurgte om jeg var ny og hvor længe jeg skulle være i Sisimiut, da jeg svarede at jeg blev længe, sagde han nok så kækt ”Så får du nok brug for mig”. OK manden så da meget rar ud, men jeg mente bestemt ikke jeg fik ”brug” for ham, men inden jeg nåede at svare sagde han ”… for jeg er flyttemanden i Sisimiut”. Tja, så får han alligevel ret, før eller siden får jeg brug for ham.

Inden jeg tog herop forsøgte jeg at lære lidt grønlandsk, men der er stor forskel på undervisning og praksis. Jeg forstår kun ganske få ord når der tales grønlandsk. Marie, vores gode lærer, havde lært os at sige ”qujanaq” (tak) og ”illillu” (selv tak) heroppe siger man bare ”quja” eller ”quj” og ”illi”. Jeg må gøre en ekstra indsats for at lære noget mere. 

Selv det danske sprog kan til tider være svært at genkende heroppe. Når folk skal hente medicin, skal de sige deres CPR-nr, da gælder det om at holde ørerne stive f.eks. kan d. 2.12.67 blive udtalt som ”den toende i tolvdende sivogtras”. Når det går helt galt har vi nogle tolke som er rigtig hjælpsomme.

Sallinnguit ude til højre

I dag er det lørdag og solen skinner lidt og det er næsten ikke koldt. Jeg har været en tur på Sallinnguit også kaldet Teleøen, fordi teleanlægget står derude.  Man følger vejen forbi havnen og træskibsværftet til den ender ved olietankene. Derfra går man over fjeldet og ender til sidst ude ved havet. Der er et rigt fugleliv og en masse forskellige små blomster derude. Det var skønt at sidde og kigge ud over havet, i det fjerne kunne jeg skimte nogle pukkelhvaler.

På hjemvejen var jeg i Pisiffik (Føtex) og handle. Jeg ville købe en flaske rødvin, så jeg kunne få et glas i aften og fejre at min søster Tora fylder 50 i dag. Da jeg stod oppe ved kassen tog ekspedienten flasken og sagde ” den lukker kl. 1” øhh jeg anede ikke hvad han prøvede at fortælle mig, først da han gentog ”den lukker kl.1” og stillede flasken væk, gik det op for mig, at det ikke var muligt at købe vin (og spiritus) efter kl.1. Nå, jeg må i Pisiffik på mandag og købe rødvin, så jeg har noget på lager.

Om 10 dage kommer Karsten herop, jeg glæder mig rigtig meget!