Transport til lands, til vands og næsten i luften

Skolen har et stort antal snesko og i sidste weekend fik vi for første gang afprøvet dem, med en lang tur ud i fjeldet mod vandsiden. De er ganske behagelige at bruge, selv om der samme nat var faldet 20 cm ny sne som vi skulle vandre i. Se på billederne hvordan de er konstrueret. Det er Kathryns kusine Kirsten, som p.t. er på besøg og som var med til afprøvningen:

På hjemvejen gik der legebørn i os, og vi måtte absolut skrive en besked i sneen - måske kunne den læses fra flyet som passerede over os?

Kathryn faldt vist lige i starten af Grønland!!

Fra den kant af terrænnet er der fint udkik til det fjeld vi kalder "Ansigtet", se nedenfor (og hvis du ikke kan få øje på ansigtet har jeg hjulpet lidt på billedet nedenunder!):

Kusine Kirsten var selvfølgelig også med på scootertur og højt oppe i luften over Sisimiut var udsynet ned mod byen rigtig flot. Hvis du følger linket Crash set fra hans hjelm  eller  Crash set oppefra eller Crash igen set oppefra og ser videoerne på YouTube hvor en scooterkører forcerer en næsten lodret kløft, vil du fornemme hvor højt oppe vi står - nemlig lige der, hvor hans tur får så brat en ende!

Læg mærke til landingsbanen i det fjerne

Så er der vist kun "til vands" tilbage. I tirsdags tog vi bygdebåden i håb om at kunne gå lidt rundt i Ittilleq og Sarfanguaq i nogle minutter. Men der var is på vandet da vi nåede bygderne og den ene bygd måtte helt opgives. I Ittilleq kunne de sende en lille jolle i vandet, så de to passagerer kunne komme i land og 4 andre ombord. Denne bygd har ikke haft besøg af båden siden midten af januar! Dog har et større forsyningskib været inde i bygden, så de har ikke ligefrem sultet.

Isflagerne i indløbet var op til ½ meter tykke og vi kunne ikke komme helt ind med den store båd

Her i nærheden af Sarfanguaq var isen knapt så tyk, men til gengæld var der meget af den!

På et tidspunkt måtte båden opgive at bane sig vej gennem isen og vi måtte vende om