Vinteren fortsætter

Så sent som i dag har vi haft et stort snefald med mange nye centimeter sne ovenpå alt det andet. Der var ellers et par dage med næsten tøvejr, idet solen bagte på de sorte veje og tage. Det fik noget af sneen til at smelte og danne flotte (og farlige) istapper. Byens sneryddere har travlt - bulldozere kører nærmest i døgndrift og med håndkraft må team af mænd køre rundt, for at fjerne sne og is fra de mange offentlige trapper i byen. Sisimiutterne er faktisk lidt overraskede over den megen sne: "det er ligesom i gamle dage" siger nogen.

Så meget sne har vi vist ikke haft uden for døren før

... men smuk er den nyfaldne sne - blød og fløjlsagtig

Vinteren og sneen har også betydning for byggeriet i byen. Ofte er arbejdsdagen startet med at man har måttet puste (bogstaveligt talt med trykluft) nattens sne væk fra byggeriet. I indlægget fra 10. september 2014 "Så gør vi sådan I" viste vi hvordan en byggegrund blev klargjort til opføring af pensionistboliger. Her er et billede der viser hvor langt man nu er kommet ca. 7 måneder senere:

Der skal være 4 etager, så der er et stykke vej endnu

Man har fortsat støbningen af vægge og lofter selv i den værste frost. Jeg har hørt at man varmer betonen op og tilsætter nogle kemikalier - så går det fint. Også alderdomshjemmets tilbygning er ved at være klar (se billedet fra samme indlæg 10/9):

En fin fortsættelse af bygningen i samme stil som det gamle

Til sidst et par fotos fra scootertur sidste weekend til søen Tasersuaq (= "den store sø") nord for byen. Søen er højtliggende og leverer vand året rundt til turbinerne i vandkraften, som leder vandet ned i fjorden længere nede. Højt oppe over søen ligger gletcheren som vi dog ikke kunne køre op på fra denne nordlige side - der var for stejlt.

Højt oppe bagved ligger gletcheren (ca. 1400 m over havet)

... men her var for stejlt til at vi kunne køre op

Kangerlussuaq tur/retur på snescooter

I sidste weekend var vi 8 personer på 7 snescootere der vovede den lange tur fra Sisimiut til Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord). Afgang lørdag kl. 10 og ankomst om eftermiddagen ved 16.30-tiden med god tid til at nyde udsigter, holde pauser og holde øje med at ingen blev tabt. Min kilometertæller viste ca. 180 km da vi nåede frem! Heldigvis gik både ud- og hjemtur (om søndagen) uden store motorproblemer eller uheld og begge dage i strålende solskin. Vi fulgte nogenlunde den samme rute som mange vandrere følger om sommeren, bortset fra at vi selvfølgelig kunne skyde genvej ved at køre på de tilfrosne søer. Om sommeren tager vandreturen en lille uges tid med overnatning i 5-6 hytter undervejs. Her følger en serie billeder fra den smukke tur.

Scooteren pakket og klar til afgang

Første rast undervejs - her ved "Oles lakseelv"

Et rensdyr kikker nysgerrigt på os

for derefter at fortsætte sin vandring efter den sparsomme føde

Fuld fart på hen over søerne

Så nåede vi Søndre Strømfjord og kører ud på isen

Parkering foran vandrehjemmet

... og middag i byens bedste restaurant: "Roklubben"

Hjemturen: vi samles nede på en af de store søer

Og her er der behov for lidt ekstra brændstof

Et enkelt sted var det meget skråt og man må hænge godt ind mod bjerget for ikke at skride

Under en bro som vandrerne om sommeren bruger til at krydse den brusende elv

Endnu et rensdyr på bjergsiden

En af hytterne på ruten

Her kun ca. 30 km tilbage til Sisimiut

Skal vi køre højre eller venstre om isen på søen?

Transport til lands, til vands og næsten i luften

Skolen har et stort antal snesko og i sidste weekend fik vi for første gang afprøvet dem, med en lang tur ud i fjeldet mod vandsiden. De er ganske behagelige at bruge, selv om der samme nat var faldet 20 cm ny sne som vi skulle vandre i. Se på billederne hvordan de er konstrueret. Det er Kathryns kusine Kirsten, som p.t. er på besøg og som var med til afprøvningen:

På hjemvejen gik der legebørn i os, og vi måtte absolut skrive en besked i sneen - måske kunne den læses fra flyet som passerede over os?

Kathryn faldt vist lige i starten af Grønland!!

Fra den kant af terrænnet er der fint udkik til det fjeld vi kalder "Ansigtet", se nedenfor (og hvis du ikke kan få øje på ansigtet har jeg hjulpet lidt på billedet nedenunder!):

Kusine Kirsten var selvfølgelig også med på scootertur og højt oppe i luften over Sisimiut var udsynet ned mod byen rigtig flot. Hvis du følger linket Crash set fra hans hjelm  eller  Crash set oppefra eller Crash igen set oppefra og ser videoerne på YouTube hvor en scooterkører forcerer en næsten lodret kløft, vil du fornemme hvor højt oppe vi står - nemlig lige der, hvor hans tur får så brat en ende!

Læg mærke til landingsbanen i det fjerne

Så er der vist kun "til vands" tilbage. I tirsdags tog vi bygdebåden i håb om at kunne gå lidt rundt i Ittilleq og Sarfanguaq i nogle minutter. Men der var is på vandet da vi nåede bygderne og den ene bygd måtte helt opgives. I Ittilleq kunne de sende en lille jolle i vandet, så de to passagerer kunne komme i land og 4 andre ombord. Denne bygd har ikke haft besøg af båden siden midten af januar! Dog har et større forsyningskib været inde i bygden, så de har ikke ligefrem sultet.

Isflagerne i indløbet var op til ½ meter tykke og vi kunne ikke komme helt ind med den store båd

Her i nærheden af Sarfanguaq var isen knapt så tyk, men til gengæld var der meget af den!

På et tidspunkt måtte båden opgive at bane sig vej gennem isen og vi måtte vende om

Stort og småt i sne og kulde

Så har vi sagt farvel til Lucie som har været på besøg i 11 dage hen over påsken. Vejret har været helt perfekt med solskin samtlige dage! Et par dage nåede temperaturen op i nærheden af 0 grader, men faldt heldigvis hurtigt igen til mere behagelige -10 til -14. Tøvejret skal helst vente en måneds tid endnu, ellers bliver vejene sjappede og sneen glat at gå i. Her er vi på scootertur til "Udsigten" - et "must" når man er på besøg i byen.

Når man står her ved Udsigten og ser ned på den tilfrosne fjord, er det svært at forestille sig hvor langt der er ned til fjordens overflade. På følgende billede får du en lille opgave: kan du finde hundeslæden?

Kan du få øje på den? Den er nede på fjorden i bunden af billedet og her har jeg lige forstørret den op (de to andre "pletter" er snescootere på vej ned ad bakken):

Man kan også vælge at bruge fjorden til lidt isfiskeri - også selv om man ikke fanger noget. Hyggeligt er det under alle omstændigheder, men man skal passe på den stærke sol og den hvide is og sne (jeg glemte solbrillerne og fik symptomer på "sneblindhed" dagen efter).

På havet har der i år været mere is end man længe har oplevet. På et tidspunkt var der fast is nogle hundrede meter ud og enkelte var endda på isfiskeri lidt ude på havisen. Efter et par uger brød isen pludseligt op og så var synet sådan:

Vi nyder vores udsigtsbænk og tager kaffen med ud i det blå:

Men man kan jo også gå til yderlighederne og vælge en fjeldtur hvor der skal bages pandekager i sneen (læg mærke til at frakkerne er taget af!):

Vi bor i Grønlands næststørste by, men prøv lige at komme med op i højden og se den lidt på afstand (her på scootertur med kollega Torben oppe på fjeldet bag ved skiliften på ca. 5 kilometers afstand): 

Så ligner byen snarere nogle grumsede pletter i sneen! Det sætter Grønlands størrelse i perspektiv - der er tusindvis af kvadratkilometer hvor der aldrig sættes en menneskelig fod!

I afdelingen med "småt" skal I også lige se en rekord! Efter en flot slædetur med Lucie og kollega Sine til UFO-en, fik vi en rekordhjemtur hvor hundene løb helt perfekt og efter 15 km kom vi hjem med kun 15 cm indviklede skagler som vist på billedet nederst:

Til sidst et par billeder af de nu ikke længere så små hvalpe Balder og Thor (som snart er ½ år og skal slippe det frie liv hvor de kan løbe frit omkring).

Deres pels er meget forskellig. Thors (nederst) føles som et lammeskind - blød og lådden. Balders er mere som en schæferhunds.