Til gengæld var det så passende i dag at lade Bruno og Plet få deres første køretime. Jeg trak den lille slæde ud til hundene (vi købte den sidste år til brug for børnebørnene hvis de skulle komme herop!) og gjorde klar med skagler. Så var det tid til at give de to store - næsten 6 mdr. gamle hvalpe - seler på for første gang. De forstod ikke helt hvad det gik ud på og det var mere held end forstand at de fik trukket Torben 3 meter på slæden. Men nu har de prøvet det og inden længe skal de med på en rigtig slædetur med de store hunde. Thor og Balder vokser også gevaldigt og har nu længere ben og begynder at ligne "rigtige" hunde. Man fornemmer allerede at de har forskelligt temperament.
Så er selerne kommet på - det gik uden alt for meget modstand |
Plets sele var rigelig stor |
... til gengæld var Brunos lidt for lille og strammede noget- han ligner i øvrigt sin far fuldstændigt |
Det er vist misforstået kærlighed! |
Han er altså lidt for tung! |
Men ned ad bakke kan det lige netop lade sig gøre |
.... og så er der børnehaven - her Balder (de skulle aldrig blive større - som man siger!) |
Nu er der rigtig snude og han ligner mere en hund |
Thor er trods sit navn lidt mindre og overgiver sig helt når Balder vil slås |
Thor igen med den lyse plet på næsen |
Balder er meget nysgerrig og tillidsfuld |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar