Sommer på havet

Efter tilbagekomsten fra Danmark har vi haft et par dejlige sejlture på havet ud for Sisimiut. Havet betyder i denne sammenhæng Davis Strædet mellem Grønland og det nordlige Canada (der er kun ca. 300 km over til Cumberland) og fjordene samt skærgården ud for Sisimiut. Første tur i dejligt solskin var i en flot yacht med vennerne Ivar og Ebba på besøg fra Danmark.

På det følgende billede ser vi den berygtede top Dye One, hvor I på nærbilledet nedenunder måske kan fornemme den store mast som står på toppen. Den er livsnerven i forbindelsen med omverdenen, idet både TV, radio, telefon- og internetforbindelse sker via denne mast. To gange har den haft tekniske problemer - den ene gang varede det to døgn før en helikopter kunne lande på toppen - så vi var uden kontakt med omverdenen i over 48 timer.

Dye One i det fjerne

Masten på toppen er Sisimiuts forbindelse med omverdenen

De fire søulke

Vi sejlede forbi et par nedlagte bygder og var også i land ved den ene. Her først en gammel bygd som blev nedlagt engang i tresserne:

Herefter et par huse fra bygden Avssaqutag. Bygden ligger lidt inde i fjorden Amerdloq og bliver stadig brugt til lejrskoler for elever fra både folkeskoler og gymnasium. Derfor er et par af husene også meget velholdte:

Ikke alle husene i den gamle bygd bliver vedligeholdt

Resterne af en hval

Der må altid fiskes når man er på havet - der er så rigeligt med fisk!

Her dog fiskeri fra land, men Ivar var også heldig (dygtig).

Vi har også sejlet et par ture i en lidt mere beskeden (men fin) jolle som ejes af kollega Jørgen:

Den gode skipper

På nogle af øerne uden for byen tilbringer slædehundene sommeren. Der må så bringes foder (fisk) ud til dem ca. hver anden dag:

Måske kommer vi med mad! Hundene håber!

På andre øer er der mere flygtige beboere.

                                                          

  Jørgens flotte torsk på den første tur!

.... og Karsten med 3 i ét hug! Vi fangede i alt 21 torsk på denne tur, så hundene blev glade næste dag

Man bliver sulten på havet og hjemmebagt knækbrød er fint!

Sommer på fjeldet

Først et par billeder fra i dag af de to små hundehvalpe. Nu har de lukket øjnene op og er blevet små tyksakker. Bruno har overhalet Dalma i vægt.

Dalma

Det er altså min unge!!

Bruno

Her følger så nogle billeder fra en dejlig søndag eftermiddag i fjeldet. For en gangs skyld mødte vi en del mennesker derude. Årsag: jagten på sortebær er i gang og der er vist lidt flere end sidste år fordi det har regnet en del i august. 

Hvordan er den lige havnet her? Ca. 2 m i diameter og ligger på en fjeldkam!

Familieforøgelse igen igen ...

I mandags var der pludselig hvalpe igen. Mommy havde fået tre og det var lidt uventet selv om hun måske havde set lidt tyk ud på det sidste. Hun er en erfaren mor - det er nemlig fjerde gang hun får hvalpe og 5 af de andre hunde i spandet er hendes afkom. Hun havde bare lagt dem i en lille gryde i sandet og jeg flyttede dem ind i hundehuset, hvilket hun accepterede. Det var to tæver og en hanhund, så dagen efter måtte jeg desværre foretage en reduktion så vi nu kun har de to tilbage. Mange undrer sig over at det skulle være nødvendigt, men sagen er at der er fødselsoverskud af hunde i Sisimiut og som tidligere fortalt her på bloggen, er der ikke så stor efterspørgsel på tæverne. De er mindre og måske ikke helt så stærke som hanhundene og desuden er de besværlige at have i flokken når de kommer i løbetid. Man kan prøve at undgå uønskede graviditeter ved at holde tæverne adskilt fra hanhundene, men det kan være svært da der ofte er løse hunde som strejfer omkring. I vores tilfælde er der dog ingen tvivl om, at det er førerhunden Handy som er faderen. Mommy  og Handy står nemlig lænket på samme plads i hundeområdet.

4 dage gammel og den stolte "morfar" betragter vidunderet

Han eller hun? Nu har jeg lært at se forskel selv om den er meget lille! Der var skam en lille forskel og han blev døbt Bruno.

Hende her blev så døbt Dalma. Hun har fine mørke pletter og ligner måske lidt en dalmatiner.

Smil til fotografen.

Øjnene er endnu ikke åbnet

Billederne herover er taget i torsdags og fotografen er Nikolaj - en ny  kollega på skolen. Nikolaj vil  gerne være "vikar" for Sine som er i Odense det næste år på noget efteruddannelse. Da vi kom ud til hundene kunne jeg ikke lige få øje på hvalpene i hundehuset. Det viste sig at Mommy havde flyttet dem ind i en hule under hundegården. Jeg ved ikke hvorfor, men vi lod dem være der. På de sidste billeder er hun krøbet ind til dem igen.