lørdag den 31. maj 2014

Isbjørn på afveje

Vi lovede billeder af den isbjørn som blev skudt lige uden for byen ved lufthavnen 6. maj. Her er de så. Karl har fotograferet med mobilen efter at bjørnen var bragt ind til byen - vi var der ikke selv. Isbjørnen var ret lille og måske kun 3-4 år gammel. Hvorfra den er kommet kan man ikke vide - måske med pakisen nordfra der ligger længere ude i Davis Strædet mod vest. Eller den er kommet over land nordfra i vinterens løb. Måske var det dens mor som blev skudt lidt længere nordpå ved bygden Attu nogle dage før. Når isbjørne kommer så tæt på byerne er de dødsdømte, fordi de ikke af sig selv søger væk når først de har fået færten af mad!

Fangeren som blev tilkaldt sammen med sit "bytte"


... og hans stolte datter!


Dagen efter skrev min kollega (biologilærer) følgende på skolens intranet:

Et lille indspark til isbjørne-debatten, skrevet af Aqqalu Rosing-Asvid fra Naturinstituttet i Nuuk. Jeg citerer:
"Mht. isbjørne er verdens-bestanden på 20.000-25.000, og den bæredygtige fangst beregnet af IUCN (The
International Union for Conservation of Nature) til lidt over 800, men der fanges kun ca. 750. Så på verdensplan bliver der stille og roligt flere isbjørne, trods en forholdsvis stor fangst.
Det at isbjørnen i USA er listet som udryddelsestruet i lighed med sneleoparder og pandaer, er ikke fordi der er få eller at de aftager i antal. Det skyldes kun formodninger om, hvad der vil ske i en fjern fremtid, »når den globale opvarmning har sat rigtig ind«. Så når du ser en naturudsendelse, hvor en isbjørn tester den første nyis, som de gør hvert år, og speakeren med gråd i stemmen fortæller, at isbjørnens dage er talte, fordi isen nu er så tynd, at den ikke længere kan bære - så tager han/hun sorgerne lidt på forskud."

Lige til sidst et billede fra vinterens sidste scootertur d. 7. maj. Udsigt mod vest fra en af toppene - byen ligger nede i det fjerne. Til venstre i billedet Kællingehætten set"bagfga".


Ingen kommentarer:

Send en kommentar