Isbjørn på afveje

Vi lovede billeder af den isbjørn som blev skudt lige uden for byen ved lufthavnen 6. maj. Her er de så. Karl har fotograferet med mobilen efter at bjørnen var bragt ind til byen - vi var der ikke selv. Isbjørnen var ret lille og måske kun 3-4 år gammel. Hvorfra den er kommet kan man ikke vide - måske med pakisen nordfra der ligger længere ude i Davis Strædet mod vest. Eller den er kommet over land nordfra i vinterens løb. Måske var det dens mor som blev skudt lidt længere nordpå ved bygden Attu nogle dage før. Når isbjørne kommer så tæt på byerne er de dødsdømte, fordi de ikke af sig selv søger væk når først de har fået færten af mad!

Fangeren som blev tilkaldt sammen med sit "bytte"

... og hans stolte datter!

Dagen efter skrev min kollega (biologilærer) følgende på skolens intranet:

Et lille indspark til isbjørne-debatten, skrevet af Aqqalu Rosing-Asvid fra Naturinstituttet i Nuuk. Jeg citerer:
"Mht. isbjørne er verdens-bestanden på 20.000-25.000, og den bæredygtige fangst beregnet af IUCN (The
International Union for Conservation of Nature) til lidt over 800, men der fanges kun ca. 750. Så på verdensplan bliver der stille og roligt flere isbjørne, trods en forholdsvis stor fangst.
Det at isbjørnen i USA er listet som udryddelsestruet i lighed med sneleoparder og pandaer, er ikke fordi der er få eller at de aftager i antal. Det skyldes kun formodninger om, hvad der vil ske i en fjern fremtid, »når den globale opvarmning har sat rigtig ind«. Så når du ser en naturudsendelse, hvor en isbjørn tester den første nyis, som de gør hvert år, og speakeren med gråd i stemmen fortæller, at isbjørnens dage er talte, fordi isen nu er så tynd, at den ikke længere kan bære - så tager han/hun sorgerne lidt på forskud."

Læs den fulde kronik her: http://www.b.dk/kronikker/elendig-journalistik-om-arktiske-forhold

Lige til sidst et billede fra vinterens sidste scootertur d. 7. maj. Udsigt mod vest fra en af toppene - byen ligger nede i det fjerne. Til venstre i billedet Kællingehætten set"bagfga".

Kedelige maj

Ja som vi skrev sidst er maj måned ”den værste” her i byen. Hjemme har vi altid forbundet maj med forår, varme, skoven der springer ud, fødselsdage og andet dejligt. Men her er det altså ikke sådan (bortset fra fødselsdagene). Sneen smelter som sagt og vejret er i år meget kedeligt med tåge og slud, lidt regn, men straks efter frost igen så vandpytterne får is på overfladen. Sneterrænet svinder ind og det er slut med ski-, slæde- og scooterture samt andre vinterglæder. Til gengæld kan man ikke for alvor begynde på sommerens glæder: vandreture f.eks. Dertil er der for vådt og for meget smeltesne i fjeldene. Sidste weekend bød på årets sidste længere slædetur, nemlig tre slæder ind til hytten i bunden af Førstefjorden. Billedet nedenfor er fra Store Bededags eftermiddag med et flot lys over den stadig isfyldte fjord.

Karsten, Lotte, Jens, Sine og Tamara i hytten St. Bededag

Tamaras hunde er meget flotte og anderledes (de bliver også "puslet om")

Bjørn eller hund??

Byen har tidligere år været plaget af store mængder mudder på vejene (smeltevandet bringer jo skidt og møg, jord og grus med sig), men i år har man været hurtigt ude med fejemaskinerne så snart der var mulighed for det. De stakkels censorer der besøger gymnasiet i denne tid og kun er her måske en uge. De får da et helt fejlagtigt indtryk af Grønland og man må håbe at de kommer igen på et andet tidspunkt. For alt i alt har vi erfaret at her er utroligt dejligt og at vi nok har flere solskinstimer her end i Hellerup! Kulden har vi også vænnet os til og har næsten medlidenhed med jer stakler der må døje med de høje maj-temperaturer i Danmark!! OK – det bliver rart at kunne smide støvlerne og overfrakkerne inden længe. Også dejligt når klippesiderne får den grønne farve igen og de små blomster springer ud rundt omkring. Snespurvene er for længst ankommet og deres dejlige forårssang lyder hele tiden. Jeg undrede mig over hvad de lever af, for sneen lå stadig meterhøjt da de ankom. Men man bliver jo hele tiden klogere og mange fugle har stor glæde af den store forskel der er på høj- og lavvande. Op til 4 meters forskel på udvalgte tidspunkter omkring fuldmåne. Det betyder jo en mængde liv i vandkanten når vandet trækker sig tilbage. Muslinger, insekter og andet som fuglene kan nyde godt af.

Noget andet kedelig ved måneden er at gode venner bryder op! Vi nærmer os tiden hvor de der vender snuden hjemad mod Danmark (eller hvor de nu kommer fra) pakker sammen og siger farvel. Kamilla, Jesper og Gry vender tilbage til Vangede efter 2 år i Grønland. Jesper fortsætter sin karriere i politiet et sted i Nordsjælland og Kamilla skal arbejde i et vikariat på Rigshospitalets fødeafdeling. Også Jakob, Soley og Oli forlader byen. De har en lejlighed i København som de vender tilbage til. Først tager Jakob og Oli på ferie i Island, mens Soley gør skoleåret færdigt her. De sidste tre uger bor hun her hos os i vores gæsteværelse.

I går fredag 23/5 havde vi et helt specielt døgn hvad angår solen, nemlig et døgn hvor der kun var solopgang men ingen solnedgang! Ikke fordi midnatssolen er kommet (det sker først omkring starten af juni), men fordi vi havde den situation at solen stod op kl. 3.04 fredag morgen, men først gik ned kl. 00.04 hvor det altså i mellemtiden var blevet lørdag! Vi kunne altså kl. 3 om natten sige ”nu står solen op, men den går heldigvis først ned i morgen”! De næste 10-14 dage er også specielle rent astronomisk, idet solnedgangen kommer FØR solopgangen! Det kender vi jo ikke fra Danmark vel? F.eks. lørdag d. 31/5 går solen ned kl. 00.50 og står op igen lidt senere kl. 02.14. Hvis du er forvirret eller er blevet nysgerrig, så klik på linket ”Almanak” ude til venstre – her kan man lære meget!

Oli siger snart farvel til Grønland

... og Gry gør det samme

Til gengæld goddag til Cathrine som afløser Jesper på politistationen

På hundepladsen er sneen selvfølgelig også ved at svinde ind. Det er lidt en kamp at fodre – man synker hele tiden i til knæene og får sne i støvlerne. Til gengæld er hundehusene ved igen at dukke op fra deres gemmer under sneen. Dixie er måske med hvalpe – det ser sådan ud på ”affodringshanerne” – der er mælk i dem og de hæver op og bliver lyserøde. Vi må se hvad det ender med – det kan være hun bare er falsk gravid.

Dejligt billede af Dixie og Milou (måske vordende forældre!)

Noget andet der dukker frem af sneen nu er byens mange legepladser! Jeg tror at betænksomme folk i forskellige fonde har ydet bidrag til byens flotte legepladser med diverse udstyr. Det er jo al ære værd, men måske har man ikke tænkt over hvor få måneder de er brugbare? Når man betragter børnenes leg er det klart at de faktisk i terrænet har alle udfordringer til leg (dog ikke for de mindste). De klatrer som bjerggeder på klippeskråninger og som vi viste tidligere nyder de selvfølgelig sneen og bakkerne hele vinteren. Måske kunne de mange penge der er brugt på legepladser have været anvendt bedre til andet?? Billedet herunder er taget fra vores vindue i stuen og lige lodret ned på nogle børn der er klatret op af rørene. Det er svært at se på billedet, men rørene går MEGET stejlt ned og der er langt ned til jorden. Ulykker har vi heldigvis næsten ikke hørt om. Børnene har god motorik og er vant til knubs. Kathryn så en lille 4-årig dreng der faldt pladask på sin lille cykel. Faderen gik foran og vendte sig om da det skete: ”Flot klaret – op igen” var kommentaren og så gik han videre. Drengen kom ikke med det mindste kny og fortsatte straks cykelturen.

Den dag var det så varmt at overtøjet kunne smides

Der er mindst 15 meter ned til sneen!

Lige til sidst et billede af den Helleflynder vi købte på brættet i fredags. Den har mistet overlædereret og da den var færdigfilletteret blev det til 2,7 kg fint kød. Noget blev spist fredag aften - resten i fryseren til senere brug. Meget lækker fisk! 60 kr. pr. kilo og i alt kostede den 265 kr.

Isen smelter

Her hentyder jeg ikke til den kendsgerning at indlandsisen trækker sig tilbage, men simpelthen isen og sneen i Sisimiut. Den SKAL naturligvis smelte væk her i foråret og vi forudså et kaos af vandstrømme gennem hele byen. Maj skulle netop være måneden hvor alt er vådt, trist og kedeligt. Så galt er det heldigvis ikke gået. Det skyldes blandt andet at en del af sneen fordamper inden den smelter! Nogle af de store snebunker er kørt bort og hældt ned i slugter hvor smeltevand ikke kan gøre skade. Men der er da alligevel mange strømme af smeltevand rundt omkring og søer opstår på tværs af vejene. Bilerne er som regel meget hensynsfulde når de passerer disse søer, så man bliver ikke sjasket til af beskidt vand. Sjove formationer opstår i snebunkerne når noget fordamper og andet smelter. Se billederne herunder.

En hel isskulptur på toppen af en snebunke

Byens og skolens sportsplads er nu næsten fri for sne så den kan benyttes igen

Endnu en dekorativ skulptur

Gråt grus er smidt på vejene i løbet af vinteren og havner efterhånden i bunkerne med sne

Inde i baglandet er der stadig rigeligt med sne og slædekørsel og scooterkørsel kan fortsætte lidt endnu. Det har dog været nødvendigt at køre scooteren over på en bakke nær skiterrænet hvor der stadig er sne:

Scooterparade ved siden af lavenergihuset

... så kan man lige køre ned ad bakken hvor der stadig er sne

... men denne her får svært ved det!

Så blev det også sidste skoledag for 3.g-erne og de er til skriftlig eksamen i denne uge (dansk, grønlandsk som enten modersmål eller fremmedsprog, engelsk og matematik). Sidste skoledag blev også her fejret med udklædning, men uden alkohol. Traditionen er at eleverne i flok går til lærernes privatadresser og hujer dem op med larm og halløj. Stakkels naboer! Men de er vist vant til at det sker en gang om året. Klokken var ikke mere end  4.30 da jeg blev vækket og måtte ud af fjerene og følge med. Jeg var heldigvis blevet advaret og var hurtig til at komme i tøjet. Vi sluttede klokken 6 på skolen hvor der så var morgenmad lidt senere. Her et par billeder af de glade elever:

Klokken er halv fem og larmen er øredøvende uden for huset!

Jessica og Bikki - to af mine højniveauelever. Jessica har i øvrigt kinesisk baggrund!

Kontrastfyldt foto må man sige! På alle måder.

En olietønde bundet bag på en bil kan larme kan jeg forsikre!

Til sidst lidt andet nyt: 

En isbjørn forvildede sig helt til Sisimiut i sidste uge. Den må være kommet nordfra - måske sejlende på et af de isbjerge som kommer ned fra Disko-bugten og ses ude på havet. Endnu længere ude er der pakis som den også kan være kommet fra (men så har den måske svømmet 100 km for at komme ind til land!). Den blev opdaget på terrænet ude ved lufthavnen og en fanger blev tilkaldt. Det sker ikke så tit og der var stort opløb af biler som skulle se begivenheden. Den skulle skydes - dels af sikkerhedshensyn og dels fordi der er ledige licenser til at skyde isbjørne. Efter pålidelige oplysninger går bestanden af isbjørne i arktisk faktisk frem i øjeblikket og det med at de er udrydningstruede gælder på langt sigt når isen ved nordpolen efterhånden bliver minimeret. Vi vil gerne bringe billeder af dyret, men det må vente til jeg har lånt dem af Karl (på hvis trailer den døde bjørn blev lagt og transporteret bagefter). 

Så kom jeg lige forbi en tæve med 3 små hvalpe - født her i kulden og overlever i sneen! En imponerende hunderace må man sige.

Den stolte mor med sit kuld.

Når voksne leger (i sneen)

Denne gang får I en del billeder med lidt tekst ind imellem.

Først et billede fra en slædetur hvor hvalpene var med. Timo havde dog lidt svært ved at klare strabadserne og måtte som det ses ”op på skødet” hos Lucie på hjemvejen.

Bare man dog kunne få lov at ligge her hver gang!

Dernæst kan vi fortælle at Arctic Sound – musikfestivalen – blev vel overstået med en masse fine koncerter med både solister og bands. Et enkelt billede her viser den fine bar i sneen som Steffen og kammeraterne (”gulddrengene”) havde bygget udenfor teltet. Læg mærke til de specielle palmer der findes i Sisimiut! Jeg tror nok bartenderne kom til at fryse lidt efterhånden.

Der var ikke mange der benyttede bord og stole til venstre!

Hanne, Kathryn og Anne-Sofie er tålmodige tilskuere til slædekonkurrencen for par. Solen skinnede dejligt, så det var til at holde ud! Vi venter bl.a. på at Kamilla og Jesper kommer i mål – imens passer Kathryn lille Gry som sover fredeligt i barnevognen. Læg mærke til caféen i baggrunden, hvor der blev solgt franske hotdogs, kaffe, kage og andet godt.

Her kommer de så i mål – dog ikke som de første.

Efter turen ligger hundene fint og puster ud.

Genforening af mor og datter.

Så blev det 1. maj som også bliver fejret her (med ½ fridag). Der er lidt uenighed om hvad det så er man fejrer (vist ikke arbejdernes kampdag?), men sjov skal man have. Sygehuset inviterede på hygge nede i skiklubbens hus ved Spejdersøen. Mad og drikke, kaffe og kage – og ikke mindst flere sjove lege udenfor i sneen og på tøsebakken. Der blev grinet meget den eftermiddag (som altid når de lokale står i spidsen for hyggen - det skulle vi gøre lidt oftere i DK - altså grine sammen!). I får et par billeder herunder. Først en del af personalet i samlet flok (de få mænd som er ansat var desværre ikke med). Ægtefæller var velkomne, så vi var alligevel nogle af hankøn.

Filmstumpen viser de vovelige kvinder og mænd som frygtløst kælker ned af den ret stejle bakke!

Præmieoverrækkelse!!

Førstepræmien var et stykke vintertørret torsk! Se hvor glade de ser ud.

Og den gyldne reje som andenpræmie.

En tørret Amassat var tredjepræmien.

Så blev det weekend og vi var en stor flok ude på  Førstefjorden for at fange torsk og samtidig hygge med lidt grill og hvad dertil hører. Vi har bemærket at man her sagtens kan hygge sig sammen - både 1. maj og i lørdags på fjorden - uden at der behøver at være alkohol involveret. Det er faktisk dejligt.

Hullerne er hugget og snørerne sat i.

Jørgen var den første som var heldig (undskyld Jørgen: dygtig).

Jeg instruerer i udskæring af filetterne så halen hænger ved og man kan hænge dem til tørre over en snor.

Mai med dagens største fangst.

Så er der tændt op i grillene - dog med underlag så de ikke smelter sig ned i fjorden!

Læg mærke til at vi kan stå i T-shirts og nyde solen. Det er helt specielt at mærke solen og varmen når man står på en frossen fjord med snedækkede fjelde rundt omkring. 

På hjemvejen tog vi et billede af de scooterspor der viser hvor vovelige byens drenge (unge og ældre) kan være med kørsel op mod Kællingehætten i de snævre kløfter. Det er svært at se på billedet hvor stejlt det faktisk er, men jeg kan love jer for at det er meget stejlt!

Hvalerne er kommet til farvandene og så er Amassatterne det også. De skal fanges i hobetal og tørres som hundefoder (altså hvis man har en båd og hvad dertil hører).

Som I kan se skal man skynde sig for at nå det hele her nord for polarcirklen. Som en kollega udtrykte det i dag: "ja man kan få helt stress når man skal passe et normalt arbejdsliv samtidig med at man forsøger at leve det gamle liv som jæger og fanger".