Slæde uden fører

30/1: Videoen forneden er udskiftet i dag. Det lykkedes nemlig ikke at få den rigtige video lagt ind i går - sikkert fordi den var for lang. I dag har jeg klippet og redigeret den og det lykkedes så. Nu kan I for alvor se hvilke udfordringer der kan være på en slædetur når hundene pludselig synes de skal holde hvil!.

Alle er glade for al den sne som er faldet her i år. Det forlænger sæsonen mht. slædekørsel og kørsel med snescooter. Sidste år var det meget sløjt med snefaldet og man kunne først køre slæde for alvor i foråret. Men i år er der god trafik i slædesporene og man møder altid modkørende og skal ind imellem overhale. Men hver eneste tur kan byde på overraskelser og uforudsete forhindringer. Den ene gang løber hundene fint og følger de forskellige kommandoer nogenlunde, men næste gang kan det være en kamp at få dem til at løbe og samtidig lade være med at lave slagsmål undervejs.

Hvalpene er nu over 4 mdr. og er netop blevet rabies-vaccineret

Med kun 4 hunde bliver skaglerne ikke så sammenfiltrede.

I lørdags tog Kathryn mod til sig og ville gerne med på tur (trods ryggen). Det endte med at vi kørte 3 personer af sted og det gik flot. Hundene trak fint og vi kørte ca. 1 time ind i den ene dal mod det sted der meget sigende kaldes ”benbrækkeren” (hvilket vil sige en opstigning der først bliver svær når man senere skal ned samme vej – vi kørte hverken op eller ned, men vendte om inden opstigningen). Vi havde dog det lille problem at Dixie var blevet bange for en af de andre tæver, fordi hun var blevet bidt af den ved sidste tur. Dixie ville derfor meget gerne løbe bag ved slæden og trak nærmest den modsatte vej. Allerhelst ville hun hoppe op på slæden, men det var der ligesom ikke plads til. Hver gang vi holdt hvil gemte Dixie sig under slæden, hvilket bl.a. gjorde det meget besværligt at ”skagle ud”. Men selve kørslen var så tilpas fredelig mht bump at Kathryn gerne vil med flere gange i fremtiden.

Dagen efter var det så Steffen og Sine som tog en tur med alle 8 hunde – og den endte meget utraditionelt. Igen var Dixie bange og på et tidspunkt lod de hende ligge oppe på slæden (for at hun ikke skulle besvære kørslen ved at trække baglæns). På vej op ad den bakke som kaldes ”flaskehalsen” (selv om den i øjeblikket er meget bred og med masser af plads), ville hundene trække ind til højre. Sine går derfor ud til højre og genner hundene tilbage på sporet (og opad). Men hundene vælger så at gå over til venstre i stedet for. Derfor hopper Steffen af slæden og går ud for at genne dem tilbage, men hundene er hurtige og løber i en stor bue udenom ham og ned ad bakken igen! Uden hverken Sine eller Steffen på slæden. Bare en herreløs hundeslæde, men med en enkelt hund der ligger på slæden og gasser sig ganske mageligt!! Det må have været et syn for guder. Nu har de retning hjemad og (næsten) intet kan standse dem. Heldigvis var vejret godt og solen skinnede, så Sine og Steffen måtte bare begive sig hjemad til fods. Først et par kilometer længere fremme møder de slæden og hundene. De har fået filtret sig så meget sammen at de næsten ikke kan røre sig. Men oven på slæden ligger Dixie stadig og nyder tilværelsen!

Tirsdag havde jeg ingen timer og benyttede solskinnet til min første slædetur alene. Jeg valgte kun at medtage de fire hanhunde og det gik rimeligt fint. Billederne ovenfor og den lille film nedenfor er fra denne tur (videoen er udskiftet 30/1). 

I lørdags var der ”kulturnat” i byen. Samme mønster som i DK, med åbent hus mange forskellige steder. Vi var i den gamle kirke og se lysbilleder fra gamle dage i Sisimiut, på EL-værket og høre om vandkraften der leverer strøm til hele byen, på skolen for nationaldragtsyning, i kulturhuset og se folkedans og endelig på musikskolen og deltage i korworkshop for gæsterne. Det hele startede kl. 17 og varede til 22.

Den lille mekaniker

Sidste lørdag var vi heldige at få en dag i bygden Sarfanguit. Jeg skulle afholde workshop nr. 2 for de store børn i denne bygd – nemlig ca. 15 fra 9 år og opefter. Der var god plads på båden, så vi inviterede Anne-Sofie og hendes søster Katrine som var på ferie, med på turen. Desværre måtte vi sejle ud og hjem i mørke, idet afgangen fra Sisimiut var kl. 6 morgen og hjemkomsten skete først kl. 23.30. Men vi havde en fin dag i bygden og var endog heldige at blive inviteret til kaffemik hos en familie. Meget autentisk var det: den varme mad blev indtaget fra paptallerkener stående i køkkenet, mens kaffen og kagen altid skal indtages af rigtigt porcelæn ved et veldækket bord i stuen. Utroligt så fine kager der kan frembringes i de små hjem! Efter workshoppen var der en trylleforestilling kl. 15.30 hvor også nogle af børnene optrådte med det de lige havde lært. Kl. 18 fortalte Kathryn og jeg om Uganda, fattigdom, Børn i Afrika mm. Vi var lidt spændte på om der ville komme tilhørere til denne anden omgang, men forsamlingshuset blev fyldt endnu engang og alle var lydhøre og mange påvirkede af historierne om børnefamilierne i Rakai. Heldigvis var der en dygtig tolk og samtidig kunne vi vise billeder og film fra sidste studietur. De medbragte medlemsblade og anden lekture blev revet væk efter foredraget – ja i Sarfanguit bliver de nok ikke oversvømmede med tidsskrifter, reklamer og aviser som i DK!

Tidlig morgensejltur

Stor koncentration hos drengene

... men også pigerne var med

Til kaffemik i lokalt hjem

Katrine inspicerer den lokale kirke

Højt oppe ved bygdens kirkegård

Fredag aften stod den på ”reparation af vores kæreste eje” som Knud skrev da han indbød til ”smøre- og reparationsaften” af snescootere på Råstofskolen. Vi var 11 der medbragte hver vores ”kæreste eje” og Knud gik rundt og hjalp / kommanderede (”du skal løsne de der 6 møtrikker og bagefter trække hele undervognen ud”). Jeg har jo ikke spor forstand på motorer, men med hjælp og vejledning gik det hele og forskellige småting blev repareret og justeret. F.eks. skal skiene under scooteren selvfølgelig helst være helt parallelle og det var de så også til sidst!

Snescooteren blev hejst op i en lille kran

Knud - den gæve nordjyde - er den venlige ekspert!

Undervognen er taget ud

I går var Sine og jeg på endnu en slædetur og nåede denne gang længere end ellers. Dog ikke uden problemer. På hjemvejen ved forbikørsel af en modkørende slæde, løb alle hunde pludselig ind mellem hinanden og vi fik en gevaldig indviklet knude på alle skagler. Vi måtte løsne alle hunde fra skaglerne og efterfølgende da vi havde udredet knuden, sætte dem fast igen. Heldigvis løb de ikke langt væk og kom pænt tilbage for at blive bundet på slæden igen.

Grønlands ansigt

Vi har snart en god samling af fotos med ansigter taget ved forskellige lejligheder de sidste måneder. Unge og gamle, børn og voksne, piger og drenge, fra byer og bygder,...... Man bliver helt glad af at se på dem! Hvad gemmer der sig bag øjnene af tanker, erfaringer, sorger, glæder, bekymringer, håb og drømme?

Godt nytår!

Så fik vi også oplevet hvordan nytår fejres her i Sisimiut. Selvfølgelig er der den samme tradition med fest i vennelag med god mad, bordpynt osv. Det der var anderledes, var bl.a. at om eftermiddagen kl. 16 (hvor det jo var mørkt) begav alle byens ca. 15-20 taxier sig ud på en nytårsrunde i en lang række efter hinanden. De kørte som en slange gennem hele busruten og lidt til – med katastrofeblink og hornet i bund. Meget festligt og oppe fra vores vinduer kunne vi følge ”slangen” et stykke vej gennem byen. På selve nytårsaften var der fyrværkeri kl. 20.00 (dansk nytår) og igen kl. 24.00 (grønlandsk nytår). Ind imellem var der meget stille, så det gav en god virkning med det overvældende lysshow på himlen i den mørke nat. Man slukkede gadelygterne for effektens skyld! Selv fejrede vi nytårsaften hjemme med naboerne Kamilla og Jesper (og Gry), samt den anden jordemoder Anne Sofie og hendes gæstende søster fra DK. Stille og fredeligt med god mad (hjemmerøget laks (egen fabrikation), rensdyrryg (Jespers jagtbytte) og isdessert med hindbærcoulis (fra Pisiffik!)). Jesper havde politivagt fra næste morgen kl. 8 og Kamilla havde aftenvagt, så alkoholindtaget var begrænset hos alle. Nytårsdag gentog oplevelsen fra juledagene sig, idet alle man mødte på vejene hilste med ”Godt nytår”.

Gry

Bordet er dækket

Nytårsaften

Dagen er allerede blevet 1½ time længere siden den korteste 21/12 og i øjeblikket bliver den 7-8 min længere for hver dag. Efter juledag er der stort set ikke faldet sne og det har været klart og fint vejr – perfekt til slæde- og skikørsel. Vi har også haft flere aftener med smukt nordlys.

Læg mærke til stjernebilledet Orion til højre

Sidste lørdag vovede Karsten sig ud på en længere tur med snescooteren – heldigvis sammen med 4 andre scootere og 6 andre personer (heriblandt den erfarne ekspert Knud, som også udlejer snescootere og reparerer dem, samt lille Oli på 2½ år). Vi kørte ud til det såkaldte ”udsigten”, hvor man kikker ned til Førstefjorden – dvs. den første fjord som man møder nord for Sisimiut. Længere nordpå har man så Andenfjorden. Fjorden er stadig isfri, men skulle snart blive farbar med slæder og scootere – så kan man skyde genvej over fjorden hvis man skal længere mod nord eller øst (f.eks. til Kangerlussuaq – ca. 175 km). 

Oli er klar til tur

Karsten ved Førstefjorden

Soley, Oli og Jakob til højre

I juleferien fik vi også lagt et puslespil som Birgitte og Kirsten havde været så "ondskabsfulde" at sende herop. Der er 1000 brikker, men billedet består i virkeligheden af over 3000 små fotografier som tilsammen danner det store billede af en ballon. Udfordrende - specielt hele det blå område!

Så mangler der kun det rigtigt svære!!