Hunde klar!!

Så blev vi ejer af en snescooter. Men også dette er en hel lille videnskab her i det nordlige. De findes nemlig i flere udgaver: sportsscooter til en enkelt person, touring- eller familiescooter, totakts- eller firtaktsmotor, snoretræk eller elektrisk tænding, med eller uden varme i sæder og håndtag osv osv. Vi endte med at købe en ret gammel brugt totaktsmodel fra en kollega på gymnasiet - dog med varme i håndtagene og med almindelig elektrisk tænding. Men nu skal der så laves et par små reparationer og den skal registreres på politistationen. Som noget nyt skal de have nummerplade (et ret stort klistermærke af udseende som en rigtig nummerplade) og godkendes af politiet. Der skal være lidt mere sne i byen før den skal bruges. Det er nemlig den løse sne der køler motoren og hvis man kører for meget på hård sne eller bar jord/gade, vil kølingen ikke fungere og samtidig slides gummibåndet alt for hurtigt. Billede af vidunderet skal følge senere – lige nu lader vi den stå oppe hos kollega Peter.

I dag blev det så tid for debuten med hundeslæde. Det gik over al forventning uden store uheld og uden at vi blev for meget til grin! Sine og jeg mødte op på pladsen 10.30 og begyndte klargøring. Slæden ned fra stativet, 3 varme rensdyrskind bindes fast, slædetasken hænges på (med ekstra vanter mm), skaglerne klargøres og selerne til hundene efterses og det besluttes hvilken sele der skal bruges til hvilken hund. Hundene mærker straks at der skal ske noget og er ret ustyrlige. Så skal de have deres seler på og det gik også rimeligt (lidt besværligt, idet man først skal have den over hovedet på hunden og derefter skal forbenene løftes op gennem en løkke i selen). Så skal hundene bindes for slæden og her kommer de kritiske minutter, for man kan jo ikke sætte dem alle sammen på plads på en gang. Mens de første venter utålmodigt kan de hurtigt få viklet sig sammen i skaglerne eller begynde at hive i slæden. Alle 8 fik lov at komme med - også hvalpemoderen Sini. Slæden er fastgjort med en sikkerhedsline til hundeskuret, så de ikke kan løbe af sted for tidligt. Når alle hunde er sat for, hopper man op på slæden og løsner sikkerhedslinen. Nedenfor et par billeder af klargøringen og video fra første afgang fra perronen (optaget af Kathryn). Steffen nåede aldrig frem (halloweenfest på kollegiet fredag aften!), men når først hundene er klar kan man ikke vente længere. Vi kørte ca. 1 times tid – ud ad den snebelagte grusvej ca. 5 km og derefter hjemad igen. De sloges ikke nævneværdigt – førerhunden Handy er god til roligt og bestemt at sætte alle på plads. Ind imellem standsede de umotiveret ved en bakke, vendte sig lidt om og så på os som om de ville sige ”er det virkelig meningen at vi skal trække jer op ad denne bakkeskråning?”. Men det var det og videre kom de med signalet ”hunde klar” og ”tamaa” som udtales ”dama” dvs. ”videre” eller ”løb”. Hvalpene fik også navne i dag: Sorteper, Mattis og Timo - vi valgte et navn hver.

Sorteper med et mørkt og et lyst øje

Sorteper og Mattis

"Skal vi virkelig videre?"

Nabo Jesper var på jagt sidste søndag og vi fik en edderfugl (de havde skudt et par stykker). Den hang lidt udenfor og blev i går aftes af Kathryn, skåret op og bryststykkerne taget ud. Man kan evt. også tage lårene, men vi stoppede ved brystet for ikke at få køkkenet fyldt op af edderfuglefjer og – dun. Resten af fuglen fik hundene i dag til at muntre sig med. Nu har kødet så ligget i mælk hele dagen og det er blevet stegt i gryde med bacon omkring. Efter middagen citat af Kathryn: ”det smagte edderfugle-mig godt!”. Nemlig noget i retning af stegt fasan.

De udtagne bryststykker klar til at komme i mælk