Juledagene

(Kl. 15 i dag tilføjet et par billeder og den nederste tekstdel som var smuttet i første omgang)

Først lidt praktisk om denne blog. Hvis du gerne vil have en mail tilsendt når der er nyt på bloggen, skal du udfylde feltet øverst med din mail-adresse og trykke "Submit". Man bliver sendt hen til et sted hvor de tilbyder denne service og skal udfylde et par felter mere så vidt jeg husker. En anden vigtig ting er billederne – husk at klikke på dem for at se dem i stor størrelse. Også filmstumpen kan du få på fuld skærm ved at klikke i hjørnet. Vi er i løbet af julen nået op på at der siden start, har været over 5000 som har været inde til en såkaldt sidevisning på bloggen! Hvis vi havde tilladt reklamer i siderne kunne vi måske ligefrem have tjent penge på at skrive, men vi synes selv det er irriterende med alle disse forstyrrende elementer når man er på nettet. God fornøjelse med læsning og ”kikning”.

Trods mørket og det snestorm-lignende vejr nogle af juledagene, har julen været meget hyggelig og stemningsfuld i byen. Da vi bevægede os rundt i byen juleaftens dag og juledag, sagde alle vi mødte på vejene ”glædelig jul” – helt uopfordret - og vi måtte derfor skynde os at tillægge os samme vane. Det er da en smuk tradition – skulle vi overveje at tage den med hjem til Danmark?

Juletræet kom ind i varmen et par dage før jul og blev taget ud af nettet. Det var jo i høj grad stivfrossent og vi lod det stå og langsomt tø op og folde sig ud. Se billederne ”før og efter”. 

Det står på en lille slæde af samme model som de store hundeslæder. Den blev købt på fængslets julemarked for et par uger siden. ”Fængsel” er ikke den korrekte betegnelse – det hedder ”Anstalten for domsfældte” og ligger uden for byen lige ved siden af lufthavnen. Der er ca. 35 indsatte og de kommer fra flere steder i Grønland, idet man ikke i alle byer har et fængsel. I øvrigt var der mange flotte ting og vi købte også en lille Tupilak (udtales ”dubilag”, idet ”t” foran a, o og u udtales som ”d”, men foran ”e” og ”i” stadig som vores ”t” – huskereglen er ”te-tid”). Der var også nogle liggende figurer – en slags fisk med ben og stort gab – men de har et andet navn og var de hjælpe-væsener der kunne assistere fangerne med at få store fangstdyr i land – f.eks. narhvaler.

Juleaftens dag startede med en skitur på de fint præparerede løjper syd for byen. Herefter begav vi os til sygehusets juleandagt og julehygge kl. 13. Præsten må have nogle meget travle dage, idet der var mindst 3 gudstjenester plus andagt på sygehuset juleaften, og juledag første gudstjeneste kl. 8 og så igen kl. 10 og kl. 13 dansk tjeneste. Efter andagten (med nadver) blev juletræet trukket ind midt på gulvet og der var dans omkring det, efterfulgt af julehygge med godteposer til børnene. Overlægen fattede guitaren og gav et par julesange! Jeg tror det er forbudt at blive syg denne eftermiddag.

I midten overlægen. Helt til venstre Kathryns kollega, og
foran hendes søn som jeg har i 3.g.

Efter dette var der lige tid til at fodre hundene (de fik ”dobbelt sul”) og en tur forbi kirkegården for at tænde et lys på onkel Elmers grav. Desværre blev jeg ikke sikker på om det var den rigtige grav jeg satte lyset på – sneen lod kun det øverste af de hvide kors stikke op. Men det er vel tanken der tæller – også på kirkegården. På billedet herunder ser I hvordan en familie har gravet ned til stenen og sat et lille juletræ og lys i nicher rundt i snemuren. Det giver jer måske en fornemmelse for hvor meget sne der er faldet indtil nu!

Så langt er der ned til jorden!

Selve juleaften blev fejret sammen med 4 kolleger plus en datter, en ægtefælle og et barn. Vi bidrog hver især med forskelligt spiseligt og fik en rigtig hyggelig aften. Dog uden rigtigt juletræ. Den lille familie er fra Island og på videoen herunder ser I udførelsen af en islandsk julesang (eller måske blot en børnesang) om det interimistiske juletræ. Se også billedet af det lille snehus med lys i – hele kunstværker bliver til i den strenge frost. Lysene i snehuset brændte hele juleaften udenfor kollegaens boligblok.

Oli iført sin julegave!

Vinduerne er is - "støbt" til formålet.

Juledag var vi tidligt oppe for at nå den tidlige og vigtigste julegudstjeneste. Men ak – vi kom kun 10 min. før start og kirken var totalt proppet. Vi fik en ståplads bag orgelet oppe på første pulpitur og kunne (på skift) få et glimt ned i kirken. Halvdelen af deltagerne var i nationaldragter – flot syn. Man slutter med en meget traditionel julesalme hvor mange bryder ud i højlydt gråd og tårerne løber ned af kinderne. Ved lejlighed må vi få oversat teksten, men man mindes sine afdøde forfædre og familiemedlemmer.

Nu er det så ”tredje juledag” og Kathryn måtte på arbejde i dag. Klokken er 10.25 og det begynder så småt at lysne (dagen er blevet 14 minutter længere siden 21/12), selv om det er meget gråt og sneen stadig falder. Blæsten fra i går er dog løjet noget af heldigvis. Jeg vil gå en tur gennem byen og ud til hundene som det igen er min tur til at fodre. Slædetur bliver først i morgen lørdag, hvor vinden skulle være stille igen og andre forhåbentligt har kørt hundesporet til.

Kathryn i sin lille luge klar til ekspedition!

Begge billeder er taget i dag.

Hverdag i december

(Flere billeder er kommet til efterfølgende 21/12 - se nedenfor)

Jeg har fået tidlig juleferie i år. Man vælger at holde en lang juleferie fordi mange af eleverne kommer fra andre byer eller bygder og dermed har mulighed for en god juleferie i familiens skød. Til gengæld er der så ikke vinterferie og efterårsferien er begrænset til et par dage. Kathryn fortsætter ugen ud på apoteket og jeg har derfor bl.a. været på et større juleindkøb. Hver torsdag får vi tilbudskatalogerne fra hhv. Brugseni og Pisiffik og hygger os med at krydse af hvad der er af gode tilbud i den følgende uge. Der er en del at spare, selv om det ofte viser sig at varerne ikke er nået frem eller stadig ligger i en container på havnen! Man skal holde øje med datomærkningen – f.eks. er afskåret pålæg ofte kun holdbart til næste dag eller datoen er overskredet. Man kunne få mistanke om at visse firmaer sender ting af sted som nærmer sig slutdatoen fordi ”det kan nok godt bruges i Grønland”, men forklaringen er selvfølgelig også den lange transporttid (noget kommer dog med fly). Selv om afstandene er korte i byen, er der alligevel 2 km til Brugseni og 1½ km til Pisiffik (ordet betyder ”det sted hvor man handler” – endelse ”fik” er ”sted”). Cyklen med to gode cykeltasker er ideel til storindkøb. Det lykkedes nemlig at få bestilt og tilsendt pig-dæk til min almindelige Batavus city-bike. Efter udskiftning af dækkene kører jeg nu igen forholdsvis sikkert på de isglatte veje. Kun dyb nyfalden sne på vejene er ikke så godt – så må man lige vente til gravkoen har været forbi, og det sker heldigvis meget hurtigt. Ja tænk hvilke arbejdsforhold nogle mennesker har her: på vej ned til Spar efter en liter mælk (som i parentes bemærket selvfølgelig er UHT-behandlet og ikke ligger på køl i butikken) var skraldemændene i gang med at skifte sorte affaldssække ved husene; det betyder i dag at de skal ud i nærmest snestorm og forcere diverse bunker sne og tvinge boksene op trods fygesne der ligger i vejen. Det var vist ikke gået med arbejdstilsynet i Danmark!

Juletræet står klar i skuret og skal snart indendørs. De er selvfølgelig importeret fra Danmark og koster dermed også ret meget. 250 kr for et træ på 1½ meter. De ligger i net alle sammen, så vi ved først hvordan det ser ud når nettet kommer af. Det har nu flasket sig således at vi holder juleaften sammen med 7 andre som heller ikke skal til DK. Det er et par fra Island med en lille dreng på 3 år, tre kolleger og den enes datter som er på besøg fra DK. Vi samles hos den ene kollega som har en dejlig stor stue og et bord med plads til alle. Så regner vi til gengæld med at invitere forskellige i juledagene og få tømt lidt ud i fryseren. Nytårsaften er endnu ikke planlagt.

Juleudsmykningerne på og i husene bliver flere og flere efterhånden. Jeg agter at fotografere nogle af dem og sætte dem på nedenfor. I første omgang er der kun to, men flere følger forhåbentligt snart. Juleudsmykningen skal alt sammen væk igen 6/1 på Helligtrekongers dag (som er ½ helligdag i Grønland). Ingen har juleudsmykning efter denne dato! Sådan er traditionen.

Og så lige endnu et billede af en solnedgang!!

Vi har på de seneste indlæg valgt at lægge billederne i deres fulde opløsning i stedet for at minimere dem - det giver jeg forhåbentlig en bedre oplevelse. Husk at klikke på billederne for at få dem vist et af gangen med sort baggrund.

Det sner stadig. I nat er der faldet ca. 30 cm mere. Også ret meget blæst ind imellem. Vi tror der er 110% sikkerhed for hvid jul her!! Hundene skal fodres og det må i dag blive med snescooteren til hjælp. Den er blevet indregistreret på politistationen som et nyt tiltag der er lovbefalet. Nummerplader er påklistret og ansvarsforsikring tegnet. Man taler også om at indføre vægtafgift på snescootere (det der i Danmark hedder ”grøn ejerafgift” må vel her blive til ”hvid ejerafgift”?!), men der er stor modstand mod det blandt ejerne.

Så store er hvalpene blevet nu  - her Mattis

... og her Timo

.... og så lige et par billeder af snerydningen udenfor vores hus i dag!

Læg mærke til vasketøjet i baggrunden - man tørrer selvfølgelig tøj udendørs i alle temperaturer.

Måneskin 21/12 kl. 8 morgen

Ingen gåder i denne omgang. Vi håber I forstod det morsomme i de fantasifulde juledesserter!!

Julestemning

Ugen har budt på nye arbejdsmæssige udfordringer i form af to bygdeture. Tirsdag blev vi (en læge, to SOSU-assistenter og jeg) sejlet til Itilleq, hvor min opgave var at gennemgå medicinskabet. Jeg skulle se efter medicin med datooverskridelser, samt checke at medicinbehold-ningen var i orden. Vi sejlede i en ret lille båd, der hoppede af sted på bølgerne, selvom der kun var en let brise. Det tager 1½ time hver vej og da vi helst skulle både ud og hjem mens det var lyst, havde vi knap 3 timer i bygden. Det hele forløb efter planen, jeg fik kigget på medicinen og lægen fik tilset de 7 patienter der havde bestilt tid. Næste dag gik turen så til Sarfannguaq. Der havde vi mere travlt idet der var omkring 25 patienter der skulle til læge. Sygeplejestationerne i bygderne har et rum til konsultation, i det samme rum står medicinskabet som jeg skulle gennemgå. Det var lidt grænseoverskridende at være til stede under samtlige konsultationer, men det er vilkårene. I Sarfannguaq var der endda tid til at gå i den lokale butik (blandede landhandel) hvor mine kolleger købte en del julegaver for de havde 50 % rabat på legetøj, jeg nøjedes med at købe en stor rensdyrkølle samt nogle rugbrød. Af en eller anden grund kan man købe de lækreste rugbrød i bygderne. Efter to arbejdsdage med 6 timers sejlads var min krop godt gennemrystet og jeg følte at sofaen sejlede videre da jeg kom hjem.

Fra 1. december har der været pyntet op i byens vinduer. Ja altså ikke i forretningsvinduerne - dem er der nok kun nogle få af i byen - men i folks hjem. Alle med respekt for sig selv og julen, har en julestjerne hængende i et eller flere vinduer. Sådan én måtte vi så også skynde os at investere i. De fleste er orange og det er et ret flot syn om aftenen når man færdes i byen. Byens juletræ kom op foran rådhuset (se billedet nedenfor) og julemanden skulle ankomme i en wire spændt op fra bakketoppen ved rådhuset. Ved generalprøven var linen for stram og han fik for meget fart på - derfor slækkede man på linen, med det resultat at han ved premieren ikke kunne komme helt ned. Han viftede ihærdigt med arme og ben for at få lidt fart på og hele forsamlingen skraldgrinede!

Den hjemlige julehygge er klaret med lidt medbragt julepynt og ved sidste lørdags julemarked i kulturhuset, erhvervede vi et par grønlandske julenisser med meget fint hjemmelavet tøj af sælskind!

Det er mindst 4 år siden der har været så meget sne i byen ved juletid. Alle er glade - de gamle dage er tilbage! Den sidste uges tid har der imidlertid været "snestop" og man benyttede lejligheden til at rydde op i snebunkerne og køre en del sne ud over diverse skrænter og ned i havet. Men vandrerhjemmet er næsten helt forsvundet i snemasserne (se billedet). Her til aften er det begyndt at sne igen. I dag har vi inspiceret de anlagte langrendsløjper og det ser fint ud - snart skal skiene ud af skabet og de nye skibukser skal indvies. Løjperne køres op dagligt efter behov. Der er flere ruter ud i terrænnet - den længste er lige nu på 5 km.

Snart er det helt væk - vandrerhjemmet i Sisimiut

I fredags var vi begge til en stor julefrokost i kulturhuset. Vi var begge inviteret mod at Karsten viste 10 min trylleri for de 120 gæster. Vi blev fint placeret ved bordet med kulturhusets bestyrelse - heriblandt borgmesteren. Hyggelig aften med levende musik og dejlig mad. Ret traditionel dansk julemad, men suppleret med diverse lokale specialiteter:, bl.a.stegt og marineret fjeldørred i eddike og rå  fjeldørred i marinade (ligesom sild). Begge dele smagte godt! Forresten har vi lige fundet på ugens gåde: hvad spiser man til dessert juleaften i Grønland? (se svaret nederst)

Dagene bliver selvfølgelig kortere og kortere, men der er stadig nogle timer midt på dagen med fint dagslys. Solopgangen var i dag kl. 11.19 og nedgang kl. 13.34. Men før og efter er der et flot lys hvis himlen er klar eller med få skyer. Det bliver disse orange, pink, lilla og røde farver - meget mere kulørte end vi er vant til. Uvirkelige hvis man så dem på et maleri - de ville virke overdrevne! Fotos af dem yder heller ikke fuld retfærdighed, men nedenfor et enkelt hvor det virker som en ildebrand.

Svar på gåde: hvalnøddekage og is-a-la-mande!!!

Godt og ondt

Lad os tage det onde først: på skolen har der været et selvmord i weekenden. En pige hængte sig på kollegieværelset fredag nat efter en fest. Det var ikke en pige jeg har som elev og jeg kendte hende ikke. Til gengæld har hendes kæreste været på mit matematik A-hold i starten af året, men sprang fra. Vi har jo hørt og ved godt at selvmordsraten blandt unge i Grønland er meget høj, men det virker totalt meningsløst. Jeg kender ikke detaljerne, men noget hjemvé og kombinationen med alkohol er hvad jeg har hørt. Man ved vist nok at alkohol har en anderledes fysisk virkning på nogle etniske grønlændere (såvel som asiater), men hvis dette er årsagen er det jo meget tragisk. En anden pige vi kender privat, overlevede sidste år et selvmordsforsøg hvor hun kastede sig ud fra 3. sal i en af etageblokkene. Hun har bagefter fortalt at hun var fuld og ikke anede hvad hun gjorde. Bagefter siger hun at hun aldrig i ædru tilstand ville have forsøgt selvmord.

Hospitalet har haft fuldt belagt i kølerummet hvor de afdøde venter. Også flere ældre er døde i ugens løb og der har været gang i gravemaskinerne på kirkegården. Sneen må først ryddes væk og så skal de tunge maskiner i gang i den frosne jord. Man forbereder sig ved i forvejen at grave et antal grave inden vinteren for alvor tager fat. Men det er jo svært at vide hvor mange der skal gøres klar! I værste fald skal der bruges dynamit! Kirkegården har snart ikke mere ledig jord og man diskuterer i byen hvordan man skal udvide eller om der skal etableres en ny kirkegård et helt andet sted. I Grønland er der tradition for evig gravfred, så gamle grave må ikke sløjfes eller genanvendes. Nederst i byen ved den lille vig ligger den oprindelige kirkegård indhegnet og med meterhøjt græs om sommeren – nu selvfølgelig helt snedækket. Ingen går derind længere.

Til det mindre tragiske - men dog ærgerlige - hører at vores ene hundehvalp Sorteper er sporløst forsvundet. Der er flere muligheder: en fremmed løs hund er kommet forbi og har taget den, den har forvildet sig bort og er endt med at fryse ihjel eller er ædt af fremmede hunde, den er kommet op på vejen og er blevet kørt over, en stor havørn har taget den eller som den sidste mulighed: den er stjålet eller nogle børn har taget den. Vi tror dog ikke meget på den sidste mulighed, men det er jo lidt underligt at vi ikke har set spor af dødsfaldet. Måske mest sandsynligt at det er en ørn – der vil så ikke være det mindste spor at se. De er ellers ret tunge nu hvor de er 8 uger gamle – som et mindre barn i vægt når man tager dem op.

Lad os så tage fat på alt det gode!

Vi var på sejlads til Itilleq i lørdags. En meget lille bygd med kun ca. 100 indbyggere her om vinteren. I den fine skole (som vi også besøgte sidste sommer på ferie og sejlads med Bitten og Kim) går der i år kun 5 elever! Den yngste går i 2. klasse og den ældste i 8. klasse (to piger) og så er der tre drenge i 5. og 6. klasse. Kommunens ”bæredygtighedsfond” havde bevilget os transport til bygden, så jeg kunne holde en lille trylleworkshop med de 5 børn. De lærte et par korttrick, et rebtrick og nogen små trick med elastikker. Vi tror de havde en hyggelig og anderledes lørdag, hvor de til sidst optrådte med det de havde lært for forældre og andre fra bygden (hvorefter jeg gav en trylleforestilling). Det var lidt svært at kommunikere - deres evner i dansk kunne ligge på et meget lille sted. Se billederne herunder! Den yngste pige er Agathe med fletningerne.

Sejladsen var en lille prøvelse. Vejrudsigten sagde helt stille vejr og ingen nedbør. Udturen var også flot med udsigt til alle øerne og fjeldene. Man sejler ca. 1 time og 15 min. stik syd, ud og ind mellem skærgårdsøerne og krydser polarcirklen lige inden ankomst til bygden. Da vi skulle sejle tilbage kl. 19.30 var vejret imidlertid, trods varslerne, slået om til nogen blæst. På de mest åbne steder var der stor søgang og mange rutsjeture op og ned - og det hele foregik i mørke. Godt at radar og GPS er opfundet. Det var heldigvis en stor lukket båd med 11 passagerer, så det var ikke noget problem at holde varmen.

Itilleq med bjergene i baggrunden - de samme bjerge vi ser fra vore vinduer i Sisimiut

Midt mellem bjerget og huset går polarcirklen

Så øves der på rebtrick

Agathe fra 2. klasse var meget ihærdig

Læg mærke til at stolene tages væk!

Fremvisning for tilskuere

Senere bliver der et lignende arrangement i Sarfannguit – en lidt større bygd med mange flere børn. Det var der vi holdt workshop med mit kor tidligere. Kommunen har ikke rigtig nogen udgifter på disse ting, idet vi jo blot kommer med en båd som skal sejle alligevel. Jeg fik dog bevilget 500 kr til at købe kortspil og reb for, således at børnene fik noget med hjem efter arrangementet.

Julemåneden nærmer sig og næste lørdag er der julemarked både i kulturhuset og i hallen hvor Lions Club holder marked. Dagene bliver jo kortere og kortere, men man tænker ikke så meget over det – mørkt når man går på arbejde og mørkt når man går hjem – præcis som i Danmark. At der så kun har været 4-5 timer med lys midt på dagen opdager man ikke rigtigt. Spændende at se de fine udsmykninger med lys, der efter sigende skulle komme senere mod jul. Hvordan juleaften skal tilbringes ved vi ikke rigtigt endnu. Der er selvfølgelig en del der skal til Danmark i juleferien, men også mange som bliver tilbage. Måske slår vi os sammen med nogle kolleger – vi får se.

Slædeturene går godt, selv om hundene stadig ikke er rigtigt i træning. De standser hele tiden og ser lidt bebrejdende på os når det går op ad bakke. Man siger at 8-10 hunde sagtens skal kunne trække 2 voksne uden den store bagage i dette terræn og over alle forhindringer, men lige nu må vi ofte stå af og heppe noget på dem! Det er et større cirkus når vi standser for at vende om og ”skagle ud” som det hedder. De får jo naturligvis undervejs viklet deres skagler meget sammen – ofte så det ligner en hel fletning. Så skal man vikle det hele ud for at hundene ikke til sidst nærmest sidder limet sammen i en stor klump. Det er et snedigt udtænkt system hvor man får hundene til at lægge sig pænt ned, hvorefter man trækker skaglerne baglæns gennem det øje af reb de sidder fast i. så vikler man snorene fra hinanden ”bagfra”, så hundene bare bliver liggende med skaglerne stadig fastgjort i hver sin hund. De bliver altså ikke løsnet fra slæden og dermed har de ingen mulighed for at stikke af midt i det hele. Når knuderne og fletningen er løsnet op, trækker man alle skagler tilbage på plads gennem løkken og er klar til at køre igen. Det lyder let, men er en kamp hver gang. Dels det med at få hundene til at lægge sig pænt og vente og dels det med at få slæden trukket tilpas langt frem mod hundene, så man kan få skaglerne trukket helt gennem løkken og løsnet alt op.

Vi havde den første lidt længere snescooter-tur sidste søndag. Det startede rigtigt fint og Kathryn fik også mod på at styre køretøjet. Et par kilometer uden for byen var der dog så store snedriver at vi ikke kunne følge vejen og jeg blev nødt til at køre ”off-road” og endte i en kæmpe snedrive hvor vi standsede og ikke kunne komme fri igen. Vi begav os til sidst tilbage på gå-ben, men undervejs mødte vi en kæmpe snerydder med en stor grab. Føreren lovede at hjælpe og jeg gik så tilbage igen. Ploven fik ret hurtigt sat en wire i skien på scooteren og trak den let og elegant op på den nu sneryddede vej så jeg kunne køre tilbage. Snescootere er jo i sagens natur beregnet til kørsel i terræn og gennem store snedriver og løs sne. Meeen – lige som så meget andet kræver det træning og teknik at styre 120 hestekræfter på den rigtige måde. Ikke tage farten for meget af gennem løs sne og samtidig skal man bruge hele kroppens vægt til at tvinge den f.eks. på ret spor gennem en meget skråt stillet dyne af sne. Måske bliver vi bedre efterhånden, men lige nu må vi holde os til de faste spor hvor andre har kørt det hele til i forvejen.

Så meget sne er der i vores gård

Sidste nyt om hvalpen: en kollega så at en anden samlede en død hundehvalp op lige hvor snescootersporet krydset den asfalterede vej oppe i nærheden af vores hundeplads. Den var blevet bidt i halsen af en anden hund. Rundt om kredsede en hund og to andre hvalpe (det var jo nok Sini, Mattis og Timo).

Vinter i Sisimiut

Først lidt praktisk: feltet øverst er til at skrive sin e-mail adresse, hvis man ønsker besked når der er nyt her på bloggen.
Så er vinteren for alvor begyndt i Sisimiut med temperaturer mellem minus 10 og 15 grader. En del sne er allerede faldet og mere er i vente i løbet af ugen. Alle vegne er der liv i sneen. Der kælkes og hvis man ikke har en kælk, kan en flyverdragtebagdel eller en gammel plasticpose glimrende bruges til at kure på. Børn leger i snebunkerne i vejkanten. Mange bliver skubbet til og fra børnehaven på mini-hundeslæder eller bobslæder. Snescooterne larmer i byen, hundene bliver spændt for slæderne og langrendsskiene er også kommet frem i bybilledet.  Vejvæsenet har travlt med at rydde veje og fortove - her skrabes sneen væk, enkelte steder bliver der gruset, men man salter ikke.

Karsten har været ude på adskillige hundeslædeture, men der mangler stadig lidt sne i baglandet så man rigtig kan komme op over fjeldene. Det går nogenlunde med at styre hundene, især hvis de selv får lov at bestemme hvor de vil løbe hen! I dag prøvede to af hundene at pjække fra turen ved at sætte sig ind i et hundehus, men da signalet ”hunde klar” lød, kom de alligevel med.

Vi venter lige her til I kommer hjem igen!

Mens Karsten var på tur i går syede jeg mit første par sælskindsluffer. Det var et par ”testluffer” til Karsten og hans slædeture, da de sikkert bliver smidt væk eller i bedste fald ædt af hundene, brugte jeg lidt pelsrester til dem.

Der har været en del nordlys de sidste aftener og nu er det lykkedes for os at fotografere det. Det er knap så grønt set med det blotte øje som det ses på billederne, men det er rigtig flot. De korte dage giver, af en eller anden grund, et flottere og flottere lys på morgen- og aftenhimlen – se billederne nedenfor!

Ugens gåde: ved I hvorfor det hedder et hundespand? (se den lille film).

Morgenrøde lørdag d. 9. november

Skumring med månen 7. november

Hunde klar!!

Så blev vi ejer af en snescooter. Men også dette er en hel lille videnskab her i det nordlige. De findes nemlig i flere udgaver: sportsscooter til en enkelt person, touring- eller familiescooter, totakts- eller firtaktsmotor, snoretræk eller elektrisk tænding, med eller uden varme i sæder og håndtag osv osv. Vi endte med at købe en ret gammel brugt totaktsmodel fra en kollega på gymnasiet - dog med varme i håndtagene og med almindelig elektrisk tænding. Men nu skal der så laves et par små reparationer og den skal registreres på politistationen. Som noget nyt skal de have nummerplade (et ret stort klistermærke af udseende som en rigtig nummerplade) og godkendes af politiet. Der skal være lidt mere sne i byen før den skal bruges. Det er nemlig den løse sne der køler motoren og hvis man kører for meget på hård sne eller bar jord/gade, vil kølingen ikke fungere og samtidig slides gummibåndet alt for hurtigt. Billede af vidunderet skal følge senere – lige nu lader vi den stå oppe hos kollega Peter.

I dag blev det så tid for debuten med hundeslæde. Det gik over al forventning uden store uheld og uden at vi blev for meget til grin! Sine og jeg mødte op på pladsen 10.30 og begyndte klargøring. Slæden ned fra stativet, 3 varme rensdyrskind bindes fast, slædetasken hænges på (med ekstra vanter mm), skaglerne klargøres og selerne til hundene efterses og det besluttes hvilken sele der skal bruges til hvilken hund. Hundene mærker straks at der skal ske noget og er ret ustyrlige. Så skal de have deres seler på og det gik også rimeligt (lidt besværligt, idet man først skal have den over hovedet på hunden og derefter skal forbenene løftes op gennem en løkke i selen). Så skal hundene bindes for slæden og her kommer de kritiske minutter, for man kan jo ikke sætte dem alle sammen på plads på en gang. Mens de første venter utålmodigt kan de hurtigt få viklet sig sammen i skaglerne eller begynde at hive i slæden. Alle 8 fik lov at komme med - også hvalpemoderen Sini. Slæden er fastgjort med en sikkerhedsline til hundeskuret, så de ikke kan løbe af sted for tidligt. Når alle hunde er sat for, hopper man op på slæden og løsner sikkerhedslinen. Nedenfor et par billeder af klargøringen og video fra første afgang fra perronen (optaget af Kathryn). Steffen nåede aldrig frem (halloweenfest på kollegiet fredag aften!), men når først hundene er klar kan man ikke vente længere. Vi kørte ca. 1 times tid – ud ad den snebelagte grusvej ca. 5 km og derefter hjemad igen. De sloges ikke nævneværdigt – førerhunden Handy er god til roligt og bestemt at sætte alle på plads. Ind imellem standsede de umotiveret ved en bakke, vendte sig lidt om og så på os som om de ville sige ”er det virkelig meningen at vi skal trække jer op ad denne bakkeskråning?”. Men det var det og videre kom de med signalet ”hunde klar” og ”tamaa” som udtales ”dama” dvs. ”videre” eller ”løb”. Hvalpene fik også navne i dag: Sorteper, Mattis og Timo - vi valgte et navn hver.

Sorteper med et mørkt og et lyst øje

Sorteper og Mattis

"Skal vi virkelig videre?"

Nabo Jesper var på jagt sidste søndag og vi fik en edderfugl (de havde skudt et par stykker). Den hang lidt udenfor og blev i går aftes af Kathryn, skåret op og bryststykkerne taget ud. Man kan evt. også tage lårene, men vi stoppede ved brystet for ikke at få køkkenet fyldt op af edderfuglefjer og – dun. Resten af fuglen fik hundene i dag til at muntre sig med. Nu har kødet så ligget i mælk hele dagen og det er blevet stegt i gryde med bacon omkring. Efter middagen citat af Kathryn: ”det smagte edderfugle-mig godt!”. Nemlig noget i retning af stegt fasan.

De udtagne bryststykker klar til at komme i mælk

Ultimo oktober

Tiden flyver af sted her mod nord – vi ved ikke rigtig hvorfor det føles sådan, for vi er heldigvis totalt fri for stress og jag! Det følgende bliver løst og fast om alt mellem himmel og jord (bogstaveligt talt! Eller måske snarere på/fra himmel og ved jord). Det bliver igen Karsten som skriver – jeg har mere tid – Kathryn har fast job mellem 8 og 16 hver dag.

I efterårsferien var der kun 2 fridage, idet både Kathryn og jeg skulle arbejde mandag til onsdag (vi havde nogle pædagogiske dage, selv om eleverne havde fri hele ugen). Lørdag fik vi gået en dejlig vandretur op i fjeldene i retning mod UFO-en – ja sådan hedder den hytte som I kan se midt i billedet nedenfor – oplagt hvorfor! Det lille røde skur er toilettet som marsmændene åbenbart selv havde med! Se et bedre billede af den på nettet her: http://gl.geoview.info/ufo_hut_east_of_sisimiut,60822475p. Vi vendte om da vi var ca. 1,5 km fra hytten, så overnatningen må vente til en anden gang. Vejret var perfekt og frosten gjorde det let at vandre i de ellers fugtige omgivelser. Se billederne af de smukke isformationer i vandløb og pytter.

Hvalpene er selvfølgelig vokset siden vi viste de sidste billeder. Nedenfor en lille film og et par billeder fra sidste uge, men allerede i denne uge er de 1½ gange større og bliver nogle små tyksakke. Men der skal også noget fedt på for at de kan stå imod den hårde kulde som langsomt sniger sig ind. Det nederste billede er Kamilla og Jespers hvalpe som er særdeles smukke! Kamilla og Jesper er vores naboer her blandt de 15 familier på bakketoppen og dem kommer I sikkert til at høre mere om. De har deres egen helt specielle lille ”hvalp” ved navn Gry, og hende får I også lige et billede af nedenfor. Jesper er politibetjent og på billedet står han med 5 rensdyrskind som skal ud til hundepladsen og skuret. Dem bruger man til at lægge på slæden når man skal på tur – de varmer dejligt fordi rensdyrhår er hule og indeholder luft som isolerer. Kamilla er jordemoder og slutter inden længe sin barselsperiode, hvorefter hun og Kathryn bliver kolleger på sygehuset.

Lakserøgningen blev også færdig. Dog med lidt forsinkelse idet jeg ikke kunne få gang i det røge-savsmuld jeg havde købt. Jesper bidrog med sin erfaring og det hele lykkedes fint til sidst. På billederne ser I laksen klar til at blive lagt i røgeovnen (den står i øvrigt oven på Jespers selvbyggede hundeslæde der skal indvies denne vinter) og til sidst den smagsprøve vi var nødt til at tage!

Nordlys. Det begyndte så småt for 3 uger siden med svage sky-lignende grå formationer højt på himlen. Når man aldrig har oplevet det før, ved man ikke præcis hvad det er man skal se efter og først lignede det nærmest tynde skyer. I denne uge fik vi dog set noget der minder om de flotte fotos man har set af nordlys. Grå-grønne gardiner der langsomt bevægede sig i slow-motion hen oven himlen højt oppe. Det skal selvfølgelig være klart vejr og tilpas mørkt for at man kan se det. Vi glæder os til senere at se mere og jeg håber jeg kan lære at fotografere det, men ingen billeder endnu. Dagene bliver jo selvfølgelig også kortere og jeg har fundet et godt sted på nettet hvor man kan følge alle detaljer om solopgang, solnedgang, retninger for disse, dagens længde, tusmørkeperioder (vidste I f.eks. at der er noget der hedder astronomisk tusmørke, nautisk tusmørke og borgerligt tusmørke?). Se nærmere på linket http://www.torbenhermansen.dk/almanak/almanak.php# og find dit eget hjemsted. Den 22. december bliver årets korteste dag her, nemlig kun 1 time og 38 min. Solen vil kun lige vise øverste kant ude i horisonten mod syd kl. 12.33, for derefter at forsvinde igen.

Så blev der også trylleforestillinger for byens børnehavebørn i kulturhuset Taseralik. De var delt op i tre hold og fik samme forestilling mandag, tirsdag og onsdag. Efterfølgende bliver jeg ”genkendt” på gaden af de små! Der er mange gode billeder på kulturhusets FaceBook-side som er offentlig: https://www.facebook.com/pages/Taseralik-Sisimiut-Cultural-Centre/151962614825160?id=151962614825160&sk=photos_stream

Lad os slutte denne lille opdatering med en gåde til jer læsere! I mit kor synger også en af byens arbejdsgivere og i mandags i pausen havde vi en lille snak om annoncering, reklamer og service - blandt andet. Vedkommende har åbnet et lille arbejdssted, men jeg undrede mig over at det er så anonymt at man dårligt får øje på det. Jeg skal ikke referere hele samtalen, men bare fortælle en lille sjov ting jeg fik at vide: ”Når man som arbejdsgiver i Grønland skal ansætte folk, er det vigtigste ikke om de er service-mindede. Ved du hvad det vigtigste er?”. Prøv om du kan gætte hvad det vigtigste er! Svaret vil vi skrive her i løbet af et par dage!!
SVAR på gåde: "Det vigtigste er at den man ansætter er mødestabil, dvs. kommer på arbejde hver dag og til tiden!".